Flere besøger Tivoli. Der var fortsat fremgang i antallet af besøgende i Tivoli i København i juli. Antallet af betalende gæster var ved udgangen af juli oppe på 2.234.000 mod 1.897.000 på samme tidspunkt året før. Tallene er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, da sæsonen i år startede syv dage før i forhold til 2002. Men alligevel er der tale om fremgang i juli, når der regnes lidt på de statistiske oplysninger. I juli gik 798.000 personer gennem tælleapparaterne mod 741.000 i samme måned sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 7,7 pct. Dermed er Tivoli godt på vej til at nå målet om cirka 3 millioner gæster i hele sæsonen. (RB-Børsen)

God sæson for forlystelser. Ved skoleferiernes slutning kan de udendørs forlystelsessteder melde om en god sæson. Tivoli, der med 3,5 millioner gæster årligt, er den største attraktion i Danmark, har netop opgjort de foreløbige besøgstal for i år, og tallet lyder på 2.234.000 gæster, hvilket er 337.000 flere end på samme tidspunkt i 2002. Også Bakken melder om en god sæson, og her forventer pressechef Tina Baungaard-Jensen, at besøgstallet i år er mindst lige så godt som i 2002, hvor det var på 2,5 millioner. Også Legoland forventer at opnå et samlet besøgstal på niveau med sidste år. I Bonbon-Land har man i år indtil nu haft flere gæster end i samme periode i 2002. Faarup Sommerland venter en god sæson med op til otte procent flere gæster end i 2002, mens Djurs Sommerland forventer, at dette års besøgstal vil ligne sidste års. Tivoli Friheden i Århus samt den Gamle By og Københavns Zoo melder derimod om færre gæster end i 2002, hvilket også gør sig gældende for indendørsattraktioner som Experimentarium, Louisiana og Kattegatcentret. www.danskturisme.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?