Kokken Claus Meyer har købt en frugtplantage, Vigmosegaard på Lilleø. Øen er begunstiget af mikroklimatiske forhold, som er særdeles favorable for frugtavl. Temperaturen er henover året 1-2 grader varmere end i resten af landet. Frugtplantagen ligger helt ud til vandet, hvilket betyder, at natteduggen er generøs, og at luften er ganske salt. Hertil kommer at der ikke er etableret vanding på Lilleø, så det hele må trives med, hvad naturen vil tilmåle plantagen.

Frugttræerne er 15-20 år gamle og ifølge kendt frugtavlsviden om udbytte formålstjenlige til at blive fældet. Men smagen, siger mange virkerlige kendere, er uforlignelig, og derfor fastholder Claus Meyer naturligvis, at lade de gamle træer stå, dem må man ikke fælde.

Udover traditionelle æblesorter som Belle de Boscop, Discovery, Mutza, Elstar, Cox Orange (Cortegaard), Pigeon, Spartan, Ingrid Marie, Rød Aroma, Gala og Jonagold plantes der i efteråret 2003 og 2004 mange træer af sorterne af Torneborg Gråsten, Stribet (ægte) Guldborg, Koldmosegaard, Bøghs Citronæble, Kongelig Kortstilk, Filippa, Signe Tillisch, James Grieve, Flaskeæble, Venusæble, Tyrrestrup Kirsebæræble, Rød Ananas, Ananas Reinette, Bramley, Ditte Wulff. I efteråret 2003 tilplantes desuden 1 ha med oprindelige franske cidersorter.

Pæresorterne er Grew Moltke, Clapps Favorite, Conference, Fondante, Gråpærer, Clara Friis, Doyenne. Af blommsorter nævnes Opal, Kirkes, Sveske, Reine Claude (gamle, grønne) mens mirabeller vokser vildt.

Al frugt på Lilleø dyrkes i dag efter regelsættet for Integreret Produktion (IP), hvilket indebærer helt eller delvist mekanisk ukrudtsbekæmpelse, et væsentligt begrænset gødningsforbrug og at pesticidanvendelsen sker gennem udnyttelse af nytteorganismer som rovmider og parasitter samt sorternes naturlig resistens mod sygdomme og skadedyr reduceres betragteligt. Aktiv larvebekæmpelse ved hjælp af mejser virker på samme måde.

- Naturligvis skal den gode frugt også finde sin afsætning. Og fra 22.8. vil frugten kunne købes hos Magasin, Salling Ålborg, Dalgaard Hørsholm, Emmerys og på Kbh. Engrosgrønttorv er det Ingwersen og KC Frugt, der leverer.

Dansk Kernefrugt er samarbejdspartner på projektet.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?