Det forholdsvis nye Institut for Miljøvurdering (IM) har til opgave at undersøge og forsyne regeringen med miljøvurderinger og ikke mindst sammenhængen mellem miljøtiltag og udgifter.
Dette arbejde er noget "upassende" blevet vurderet af Udvalget for Videnskabelig Uredelighed (UVU). Upassende fordi IMs rapporter "ikke skal vurderes ud fra en traditionel universitetsstandard om original forskning publiceret i internationale tidsskrifter."
IMs rapporter er analyser, som regeringen politisk frit kan forholde sig til.
Dermed er det ikke sagt - tværtimod, at UVUs analyser ikke er nyttige med hensyn til det samlede resultat.
Man kunne sagtens forestille sig, at UVU også fik til opgave at bedømme andre områder videnskabeligt - fx økologi.
Herom er der skrevet bunker af bøger og rapporter samt fremsat utallige påstande.
I disse år har økologiske produkter fx mælk tilbagegang; men det ville ændre sig betydeligt, hvis tale & skrift blev understøttet af videnskabelig dokumentation for, at økologiske produkter er sundere end andre.
Af UVUs konklusioner om IMs otte rapporter - specielt de vigtigste - fremgår det, at IM har ramt langt mere plet end ved siden af.
Det ville også være mere end fantastisk, hvis IMs arbejde af UVU blev bedømt til at være 101% korrekt. I så fald kunne man roligt nedlægge UVU, for hvad havde de så at undersøge?
At politikere råber op om at nedlægge IM bør naturligvis ikke tages seriøst, for IM har - hårdt tiltrængt - udvist evne og især vilje til at udtale sig om, hvad vi får eller snarere ikke får af miljø for pengene.
Dette harmer næsten eksplosivt nogle politikere, embedsmænd og tidligere embedsmænd, som er vant til, at det hele er et stort tag-selv-bord uden særligt hensyn til resultaterne.
Man kan kun opmuntre IM til at fortsætte for fulde omdrejninger, så der bliver skabt sammenhæng mellem miljø og økonomi. UVU kan så passende få til opgave, at analysere den videnskabelige redelighed om økologi.
