Der stilles nu krav om effektiv offentlig kontrol af landbrugets fonde, der årligt modtager op mod 700 millioner kr. i afgifter fra landmændene.

Problemet er, at koncerner som Arla Foods og Danish Crown har flertal i fondenes bestyrelser og i realiteten kan dele penge ud til sig selv.

Et sådant fondsvirke må ikke uventet påkalde sig ændringer og Fødevareminister Mariann Fischer Boel har også fremsat forslag til ændring af loven om fondene, så Arla og Danish Crown fremover kun skal have 25 procents indflydelse i fondene.

Men denne ændring er ikke nok for tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard, der kræver, at 60 pct. af fondenes medlemmer skal være personer uden økonomiske interesser eller tilknytning til selskaber og interesseorganisationer inden for landbruget.

Men straks klynker formanden for Arla Foods, Knud Erik Jensen, fordi han mener at være forfulgt af den tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard og hendes uforbeholdne kritik af kammerateri og de store virksomheders enegang i landbrugsfondene. "Jeg tror, det er drilleri fra Ritt Bjerregaards side. Hun har jo sjældent villet landbruget noget specielt godt", siger Knud Erik Jensen."

Denne udtalelse tyder på manglende objektivitet og/eller vilje til at indse i sammenhæng.

Glem fx ikke, at da fx BSE rasede - og kraftigt truede vores landbrugseksport - reagerede Ritt Bjerregaard lynhurtigt. Glem heller ikke hendes kraftige foranstaltninger mod salmonella o.l. og glem heller ikke, at hun var hovedkraften bag krav til kvalitet og uddannelse "kørekort" for folk der vil etablere sig i restaurationsbranchen.

Den slags eksempler, som der kunne nævnes flere af, er i realiteten at ville landbruget noget godt - og derfor det stik modsatte af hvad hr. Jensen påstår.

Ud over posten som formand for Arla sidder Knud Erik Jensen i bestyrelserne for Mejeriforeningen og Mælkeafgiftsfonden, og har således stor indflydelse i dansk mejeribrug.

På vegne af Socialdemokratiet har Ritt Bjerregaard nu fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som pålægger regeringen at lave en betydelig opstramning af lovgivningen om landbrugsfondene i forhold til regeringens eget udspil.

Fondenes virke er lukket land for den interesserede borger. Derfor foreslår vi i Socialdemokratiet, at fondene skal oplyse om deres virke. Det gælder bl.a. detaljerede beskrivelser af de projekter, som fondene vælger at støtte, og beskrivelser af ansøgninger, som har fået afslag, sammen med en begrundelse for afslagene, skriver Ritt Bjerrgaard og Nicolai Wammen, MF'ere for Socialdemokratiet

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?