FOSS i Skandinavien 
Verdens førende udbyder af dedikerede analyseløsninger - FOSS- præsenterer nye effektive analyseløsninger på FoodTech 2003

En stigende interesse for procesløsninger melder sig i fødevareindustrien. På den kommende FoodTech har FOSS udover traditionelle laboratorieløsninger også fokus på at-line og on-line løsninger til fødevareindustrien.

Til on-line analyse præsenteres bl.a. den helt nye MeatMaster™ til fedtbestemmelse i kød. MeatMaster analyserer hele batches og er derfor 100% repræsentativ. MeatMaster er samtidig i stand til at finde fremmedlegemer med en diameter på ned til 4 mm. Med en conveyor hastighed på 9 meter i minuttet vil kapaciteten være på mindst 10 tons/timen, hvilket gør MeatMaster til det ideelle valg til større kød råvareproducenter, og til producenter der arbejder med den videre forarbejdning. On-line løsninger til mejeriindustrien præsenteres også på standen.

FOSS har netop introduceret InfraXact™ - en ny generation af monokromatorbaserede NIR-instrumenter til analyse både at-line og i laboratoriet. InfraXact er ideel til hurtig og nøjagtig analyse af f.eks. mælkepulver, hvor bl.a. følgende vand, protein, fedt, laktose samt aske kan måles. Til kalibreringsudvikling anvendes det brugervenlige WinISI III. Designet af InfraXact optimerer transferabiliteten, hvilket gør det muligt at flytte kalibreringer fra ét instrument til et andet og dermed sikre en let og profitabel netværksløsning.

FoodScan er et særdeles brugervenligt instrument. Efter at operatøren placerer prøven i instrumentet, trykkes på start og i løbet af 50 sekunder står resultatet på skærmen. FoodScan leveres med startkalibreringer til kød og mejeriprodukter. FoodScan findes både til at-line og laboratoriebrug.

Referenceanalyser til nitrit/nitrat, fedt samt protein Et dialysemodul er for nylig blevet udviklet til FIAstar™. Modulet anvendes til måling af nitrit/nitrat i mejeriprodukter og metoden er ISO 14673 og IDF 189-1 godkendt. Oplev derudover flere af vore andre løsninger til referenceanalyser. MicroFoss har for nyligt fået tildelt den fornemme AOAC godkendelse til coliforme analyser i mejeriindustrien. Og en nyudviklet vial gør det nu muligt også at analysere skimmel og gær i fødevarer. I løbet af få timer bestemmer MicroFoss indholdet af total kim, coliforme, enterobacteriaceae, E. coli, skimmel og gær.

Åbne konferencer:

FOSS indbyder alle interesserede til de åbne konferencer som finder sted følgende tider:

Korrekt prøveforberedelse - en forudsætning for nøjagtige resultater. D. 11/11 kl. 11.30-11.50

Nyhed: NIR instrument til analyse af bl.a. pulver. D. 11/11 kl. 12.30-13.50

FoodScan til mejerianalyser (fedt, protein, vand, salt og tørstof). D. 12/11 kl. 15.30-15.50

Fedtbestemmelse - ny effektiv løsning til syrehydrolyse. D. 13/11 kl. 10.00-10.20

FoodScan til kødanalyser (fedt, protein, vand og kollagen). D. 13/11 kl. 11.00-11.20

Stand J 7240
www.foss.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?