Danvægt A/S 
Danvægt A/S i Hinnerup ved Århus, introducerer i forbindelse med FoodTech Scandinavia 2003 checkvejere på det danske marked.

Grundet stigning i forespørgsler efter sådanne produkter fra vores nuværende kunder tager vi checkvejerne ind i produktprogrammet igen, som vi før i tiden har være kendt for. I stedet for egenproduktion, har vi valgt at samarbejde med en engelske storproducent af checkvejere, metaldetektorer, vejerammer m.m.

Det samarbejde har resulteret i at vi fra og med FoodTech messen tilbyder flere former for checkvejere til både fødevare- og farmaceutisk industri.

I forbindelse med FoodTech messen vil en repræsentant fra vores samarbejdspartner være til stede for at rådgive eksisterende og fremtidige kunder om mulighederne. Samtidig viser vi en udvalgt model til demonstration på standen, så kunderne kan se og føle kvaliteten og hurtigheden.

Modellerne vi tilbyder rækker lige fra en enkelt standard checkvejer til kasser og op til meget hurtige modeller til dåser eller ustabile produkter som f.eks. fyldte poser. Der kan bl.a. nævnes en model der vejer op til 350 produkter á op til 4 kg. i minuttet. Eller modellen der tager op til 700 dåser i minuttet med en nøjagtighed på 100 milligram. Alle modeller har hukommelse for op til 400 produkter og er udstyret med en indikator med farvedisplay for optimal brugerbetjening.

Der bliver forskellige modeller af indikatorer alt efter behov og eksterne tilslutninger, som f.eks. PC, SCARDA, PLC-systemer, Modbus, Allen-Bradley RIO eller Profibus. Derfor skulle der være rig mulighed for at checkvejerne kan bruges både i eksisterende linier og til helt nye anlæg.

Danvægts serviceafdeling vil i samarbejde med producenten stå for servicering af produkterne. Producenten har en verdensomspændende serviceorganisation, som Danvægt bliver en del af. Det betyder nærhed med kunderne, en egenskab som Danvægt i forvejen er kendt og respekteret for.

Danvægt A/S leverer vægte og vejesystemer til landbruget, grovvare- og miljøbranchen samt industri- og transportsektoren. Tilsat nutidens elektronik og EDB er Danvægt en højteknologisk virksomhed der leverer alt lige fra den mekaniske svinevægt, svineavlerne har anvendt siden virksomhedens start i 1976, til fuldautomatiske PC-baserede vejesystemer, der sjældent bliver rørt med menneskehænder. Sammen med Dansk Vægtkalibrering A/S udfører vi også ISO-9000 kalibreringer og verifikationer på alle fabrikater af vægte.

Stand H 6100
www.danvaegt.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?