WEIMAR NICOLAISEN A/S 
udstiller for første gang et røntgenapparat til effektiv sporing af fremmedlegemer på FOODTECH. Mange typer fremmedlegemer kan spores i kødprodukter med et japansk udviklet røntgenudstyr.

Røntgenudstyret fra det japanske firma Anritsu KD7205AW, er afprøvet på skindfri pølser, leverpostej og sylte. Testmaterialerne var stålkugler, glas, benrester, gummipakning (nitril), nylon og PVC.

Udstyret viste god evne til at genfinde de fleste af de indsatte fremmedlegemer i skindfri pølser. Fremmedlegemerne bliver påvist uanset, om de sidder i overfladen eller i centrum, om de sidder midt i måleområdet eller i kanten af måleområdet, og påvisningen er uafhængig af temperaturen i lokalet. PVC bliver påvist på tilsvarende vis som gummi. Nylon kan derimod ikke påvises, fordi det giver samme signal som kød i røntgenudstyret.

Påvisning af benrester giver visse problemer. Det skyldes, at det i langt højere grad er sammensætningen end størrelsen, der er afgørende for, om benrester påvises. F.eks. kan en stump ben uden bruskdele påvises i mindre størrelser, end hvis der også indgår brusk i benstykket.

I de fortsatte undersøgelser vil der blive fastlagt standarder for prøveemner af ben og brusk, så udstyrets robusthed og stabilitet for den type fremmedlegemer kan fastlægges.

Udstyret er også afprøvet på leverpostej og sylte i aluminiumsbakker med tilsvarende gode resultater. Ved anvendelse af røntgenudstyr har stabilitet og operatørvenlighed undertiden været problematisk. Resultaterne og de indlagte gentagelser tyder på, at det afprøvede udstyr er robust, og at det fungerer stabilt i drift. Efter oplæring i brug af udstyret udtalte operatøren, at brugervenligheden var "overraskende god".

Ved indkøb af udstyr til påvisning af fremmedlegemer er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man ønsker at genfinde, hvor små dele af fremmedlegemerne, man skal genfinde, og hvilke produkter der skal undersøges.

Kundekrav. Især kunder, og til en vis grad også myndigheder, stiller krav om dokumentation for fravær af fremmedlegemer. Man skal være opmærksom på, at "fravær af fremmedlegemer" ikke kan gives som en 100%'s garanti. Et stort fremmedlegeme kan påvises med stor sikkerhed, men skal et lille fremmedlegeme påvises med samme sikkerhed, vil det ofte betyde, at mange produkter uden fremmedlegeme kasseres. Derfor er det vigtigt, at virksomheden sammen med deres kunder fastlægger, med hvilken sikkerhed at givet fremmedlegeme skal kunne påvises. Slagteriernes Forskningsinstitut hjælper gerne med at fastlægge grænser for påvisning af fremmedlegemer.

Udstyr til påvisning af fremmedlegemer:

Metaldetektorer og røntgen er de to tekniker, der oftest bliver anvendt til at påvise fremmedlegemer i kød og kødprodukter. Påvisninger er bedst i ensartede produkter, f.eks. vil forskelle i slatindhold betyde, at metaldetektorer skal justeres efter produktets saltindhold.

Metaldetektorer påviser kun fremmedlegemer med et indhold af magnetiserbart eller elektrisk ledende materiale, og de fungerer bedst på frosne produkter. Røntgenudstyr, der er betydeligt dyrere end metaldetektorer, kan anvendes såvel til friske som til frosne produkter og kan desuden påvise andet end metaller.

Stand 5138
www.weimar-nicolaisen.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?