Landsmejeriudstillingen i Messecenter Herning var et opbud uden lige af fortræffelige produkter.

At være dommer må virkelig have krævet et opbud af den yderste faglighed.

Prestigeprodukt efter prestigeprodukt på rad og række gør, at Danmarks mejerivirksomheder i den kommende tid har gode kort på hånden for afsætning både herhjemme og i udlandet.

Det er trist, at en række "faste" politikere konsekvent i fraseform retter kritik mod landbruget og vore internationale fødevarevirksomheder.

Ved enhver given lejlighed benytter disse politikere sig af den vælgergivtige fidus hjertegribende at "agere" som de smås beskyttere.

Det er i en af tv's bongo udsendelser "Pengemagasinet" blevet nævnt, at Arla skulle ønske at lukke de små nichevirksomheder. Det lyder ikke logisk, for som regel egner Arlas store apparat sig slet ikke til lønsom fremstilling af små serier.

I mange tilfælde har problemet for de små nichevirksomheder snarere været, at de ikke har været i stand til at skabe den nødvendige afsætning fx på grund af manglende kapital til markedsføring og til effektiv distribution o.l.

De er ofte ret gode til at lave smagfulde produkter, men de formår ikke på samme gode måde at være købmænd.

Arla har store økonomiske forpligtigelser overfor sine indleverere. Derfor skal der, og det bliver der i år for næsten 50 milliarder kroner, fortsat produceres gode fødevarer, som kan afsættes.

Vinderprodukterne på Landsmejeriudstillingen kom alle fra Arla Foods:

 

  • Ost Aars Mejeri for emmentaler

  • Smør Holstebro Mejeri for 250 gram saltet Lurpak

  • Konsumprodukter Århus Mejeri for A38

  • Blandingsprodukter Esbjerg Mejeri for vanillesauce

    MEALS benytter lejligheden til at ønske Arla tillykke med de flotte placeringer.
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?