Jan Hervig Nielsen startede en debat i JP 30 okt. om sund kost, hvor han konkluderer at sandheden ikke findes. Formand for Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen fulgte op med et svar 8. november om sund eller usund kost.
Jeg synes der mangler et begreb i debatten som hedder kroppens behov. De fleste mennesker kender den tilfredsstillende fornemmelse ved at få adgang til en fødevare som kroppen tager imod med veltilpashed.
Der er ingen tvivl om, at mennesket har sanser, som gør det muligt at skelne mellem godt og skidt.
Ellers tag med en tur på fjeldet, når musklerne virkelig bliver sat på en prøve. Der bliver begrebet energi noget som er let at forholde sig til, for hvis kroppen er i underskud, er det svært at slæbe rundt med 25 kg oppakning. I bærsæsonen kan morgenmaden fx bestå af havregryn tilsat revling, tranebær eller multebær. Senere på dagen er der måske kun behov for et stykke knækbrød og en tallerken suppe evt. tilsat svampe og urter fra fjeldet. Om aftenen ved lejrpladsen ved søen melder sulten sig med usvigelig sikkerhed. Fiskene skal vogte sig, for et sultent menneske bliver kreativt. Når de har bidt på krogen og duften af stegt fisk breder sig omkring lejrbålet er kræsenheden sikkert væk, og alle, selv ikke-fiskespisere, griber til fadet. Det strømmende kildevand fra den rislende bæk smager så pragtfuldt, at cola næppe står på ønskesedlen. Efter sådan en tur som delvist baseres på føde fra naturen øges bevidstheden om kroppens behov.
Tilbage i civilisationen er kroppens behov for næringsstoffer beskrevet i Nordisk Råds anbefalinger. Ifølge mine begreber er sund kost et udtryk for en sammensætning af fødevarer og drikkevarer som opfylder kroppens behov. For at illustrere det, har jeg lavet nogle omfattende beregninger for at vise, hvilke fødevarer der bedst opfylder kroppens behov hos børn fra 2 til 5 år. Denne aldersklasse bruges, når internationale organisationer som FAO og WHO sammenligner proteinkilder til mennesker. For ikke at gøre det for indviklet nøjes jeg med vitaminerne i denne omgang, selvom kroppen også har behov for protein (aminosyrer), fedt (fedtsyrer), kulhydrat (sakkarider og glykoprotein), mineraler, sporstoffer og karotenoider m.m.
Resultatet er, at leverpostej, tunfisk og solsikkefrø ligger i toppen af vitamin-indekset. 100 gram af disse fødevarer kan dække halvdelen af kroppens behov for 3 fedtopløselige vitaminer (A, D, E) og 7 vandopløselige (B1, B2, B3, B6, B9, B12 og C). Der findes desværre ikke præcise anbefalinger for vitamin K og B5. Jeg spiser selv disse tre produkter og anbefaler dem gerne til andre. De kan fint suppleres med laksefisk, torskerogn og svineskinke som alle ligger i top 25 af indekset.
I bunden ligger lakridskonfekt, saftevand og cola. Når kroppen virkelig bliver sat på prøve, ville jeg altså nedprioritere disse produkter, selvom de både giver sukkerstoffer og vædske. Imidlertid dækkes kroppens behov ganske udmærket ved at drikke kildevand. Det er derfor op til forbrugeren at afgøre om saftevand og cola foretrækkes fremfor vand som er langt billigere.
Det er også op til forbrugeren at afgøre om kulhydrater skal komme fra rodfrugter, grøntsager og frugt eller fra lakridskonfekt. Det er bare en kendsgerning, at cola og lakridskonfekt er tomme kalorier, som ikke er nødvendige for at opfylde kroppens behov.
På min omtalte vitaminliste ligger jordnødder (44%) , mandler (39%) og hasselnødder (38%) også i toppen. Tallene i parentes viser, at 100 gram af disse nødder dækker fra 38 til 44% af kroppens daglige behov for vitaminer. Derfor er det et godt alternativ til fx lakridskonfekt. Gevinsten er, at nødderne også giver energi i form af sundt protein, fedtstof og kulhydrater. Prøv selv at sammenligne prisen. Ingen tvivl om kroppen får mest fra nødderne pr krone. For at afslutte indlægget har jeg lavet en madpakke, som kan dække hele dagens behov for de 10 nævnte vitaminer hos et barn mellem 2 til 5 år. Det gælder næsten også for voksne, vi skal blot spise noget større portioner. Det er muligvis mere end et barn kan spise til frokost, men torskerognen kan fint spises til aftensmad med tilbehør fra haven og frisk brød.
Madpakken
50 gram leverpostej (10% fedt)
100 gram rugbrød (9% fibre)
100 gram rød peberfrugt
10 gram vitamin-beriget margarine (40% fedt)
50 gram hasselnødder
50 gram makrel i tomat
100 gram torskerogn
Jeg kan lave mange andre spændende madpakker, hvor der indgår frugt og grøntsager, men dette eksempel er udarbejdet med de fødevarer som ligger meget højt på vitaminlisten (per 100 gram), bortset fra brød som er med alligevel da det jo hører med til leverpostej og makrel.
Jeg vil gerne opfordre til at diskutere kroppens behov fremfor sund eller usund ernæring.
Velbekomme.
Kontaktoplysninger: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Venlig hilsen,
Henrik Rosendahl Kristiansen
Director, M.Sc., Ph.D.
