Graasten Salater: 
Graasten Salater har netop lanceret en helt ny hjemmeside forbeholdt detail- og cateringkunder samt andre Graasten interessenter. Hjemmesiden går under navnet ’BusinessNet’ og er at finde på adressen www.graasten-salater.dk/businessnet.

Med det nye BusinessNet ønsker vi i højere grad at imødekomme vores kunders stadig stigende behov for relevant, forretningsorienteret information, fortæller Mikkel Johansen fra marketingafdelingen hos Graasten Salater. Udbudet af information er generelt i voldsom vækst, og det gør det for mange svært at målrette deres søgen efter en konkret information i ’informationsjunglen’. Det er både besværligt og tidskrævende, at lede efter f.eks. en sortimentsoversigt eller et produktbillede, og det vil ofte kræve den direkte kontakt med én af vores sælgere eller en repræsentant fra hovedkvarteret i Gråsten. Selvom vi gerne er behjælpelige ved telefonen, er det langt mere hensigtsmæssigt, at vores kunder selv nemt og ubesværet kan finde de informationer, de har brug for i det daglige via det nye BusinessNet, udtaler Mikkel Johansen.

Graasten Salaters BusinessNet indeholder i øjeblikket faciliteter som mulighed for at downloade og udskrive sortimentsoversigter på både catering og detailprodukter, en billedbank med produktfotos, en oversigt over landsdækkende kampagnenyt, kontaktoplysninger på sælgerne i marken etc. Det er alt sammen nyttige informationer, som vores erfaring fortæller os, at kunderne efterspørger i det daglige. Med tiden er det meningen, at vi vil udvikle på hjemmesiden, således den kontinuerligt fremstår dynamisk og modsvarer de krav vores kunder har til relevant og nyttig information, slutter Mikkel Johansen.

For at få adgang til det nye BusinessNet kræves et brugernavn og password, som kan rekvireres på mail hos Mikkel Johansen på adressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?