Daloon

Mormors køkken er populært som aldrig før, men en tidspresset dagligdag sætter sine begrænsninger for, hvor ofte vi sætter tænderne i en lækker retro-ret. Hvidkålsrouletten er en af de tidskrævende klassikere, som de fleste økonomaer, køkken- og kantineledere har for stram en tidsplan til selv at lave. Daloon lancerer derfor den forstegte hvidkålsroulette, som er udviklet specielt til catering- og delikatessemarkedet. En både kaloriefattig og nærende frostret, som er lynhurtig at tilberede.

Forstegt hvidkålsroulette fra Daloon

Tag den forstegte hvidkåls­roulette fra Daloon direkte fra dybfryseren og læg den i et ovnfast fad. Sæt fadet i ovnen i ca. 45 minutter. Vupti, så har man en dansk middagsret, som vil vække begejstring og genkendelsens glæde hos de fleste.

"Daloon 'gen-indførte' hvidkålsrouletten på de danske middagsborde allerede i 1975, hvor den klassiske men tidskrævende middagsret nærmest var forsvundet fra vores menukort. Den kaloriefattige og sunde frostret blev et hit hos travle familier og i catering-sektoren, fordi den blot skulle brunes og derefter opvarmes i ovnen," fortæller Lars Hansen, salgschef hos Daloon, og fortsætter:

"I erkendelse af, at besparelser og rationaliseringer i stigende grad gør hvert sekund dyrebart i catering- og conveniencesektoren, har Daloon nu valgt også at lancere den forstegte version af hvidkålsrouletten."

Original nordjysk opskrift

Daloon hvidkålsrouletter er tilberedt af de bedste råvarer, og består af en god, lidt grov fars, rørt af mildt krydret svine- og oksekød svøbt i fine blancherede hvidkålsblade.
De er udviklet specielt til de danske smagsløg efter en original, nordjysk opskrift, og indeholder ingen tilsætningsstoffer eller kunstige smagsforstærkere.

Hvidkål er som bekendt meget sundt og anbefales bla. af Hjerteforeningen, fordi det indeholder mange kostfibre og har et højt indhold af C-vitaminer og folinsyre. Desuden indeholder hvidkål vigtige mineraler og en række stoffer, der menes at forebygge kræft.

 

"Målgruppen for den forstegte hvidkålsroulette er først og fremmest plejehjem, institutioner, cafeterier og kantiner samt dagligvarebutikkernes delikatesseafdelinger.
Økonomaer, køkken- og kantinechefer kan nu traktere kunderne med en gammeldags kending, som de færreste har tid til at lave hjemme i eget køkken. Og selv om der er tale om færdigmad, er det samtidigt et både sundt og nærende måltid, som bla. består af 52% hvidkålsblade," understreger Lars Hansen.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?