Socialdemokraterne har den 18. november fremsat forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde levnedsmidler til børn samt fremme af sunde kostvaner. Baggrunden for forslaget er "udviklingen i overvægt". I bemærkningerne til forslaget anføres, at fødevareerhvervet årligt bruger 150 millioner kroner til reklame for slik (til sammenligning bruger det statsgodkendte Dansk Tipstjeneste 100 millioner på at gøre folk til spillefugle).
Det anføres, at en undersøgelse fra Forbrugerinformation fra 2000 viser, at en ud af seks reklamer på TV2 henvender sig til børn, og af disse er 93 procent for decideret "usunde" fødevarer.
Hvorledes dette organ har båret sig af med at adskille fødevarer på denne måde må have været som at skille koldt og varmt vand fra hinanden.
Sproglige kostråd
Etniske kostvaner er gennemgående markant forskellige fra danske og især adskiller de sig ved at være energirige. Det er derfor besynderligt, at man ikke i større udstrækning målretter kostråd o.l. på andre sprog end dansk.
Beslutningsforslaget rammer også sodavandsautomater på skoler og institutioner, og man opfordrer i forslaget til, at Fødevarestyrelsen etablerer kriterier for at klassificere søde mælkeprodukter og dessertlignende produkter som "sunde & usunde".
Stegeos i skolekøkkenet
Der skal også indføres, at børn får et tilbud om et offentligt ernæringsmæssigt måltid i løbet af dagen.
Det bliver spændende at følge, hvilke opskriftskriterier, der skal lægges til grund for denne skolemadsordning.