India-dan

Hvem kender ikke frustrationen over at menukortet trænger til lidt fornyelse, men det kan være svært at blive ved med at finde på noget nyt. Når man så har fundet en ny opskrift, skal der måske købes tre nye ingredienser, som både tager tid og tager plads på de i forvejen fyldte hylder. Men det behøves ikke at være problematisk at variere menukortet.

På Tema 2005 vil krydderi­virksomheden India-Dan A/S præsentere, hvordan én marinade kan anvendes på utallige måder.

Mest almindeligt er det nok, at anvende marinader til kød, men der er mange andre muligheder. Marinader er f.eks. også ideelle til fisk, fjerkræ, brød, kartofler, ris, pasta, dips og meget mere.

Marinadens mange fordele

Med marinaderne fra India-Dan kan du for eksempel tilføre pastasalaten eller risen smagsretninger inspireret fra hele verden og samtidig opnå et indbydende og appetitvækkende farvespil.

Anvendes marinaderne på kød har de den gode egenskab, at de trænger ind i kødet og gør det mørt og saftigt, og forkorter samtidig stegetiden.

India-Dan's marinader er nemme at anvende, og da de indeholder alle nødvendige krydderier bliver resultatet ens hver gang.

Nye varianter på menukortet

Én af de mest populære marinader er Dekora Marilet "Hvidløg/rosmarin". Den er baseret på naturlige ingredienser bestående af olie og forskellige krydderier og krydderurter. 
Har du f.eks. kartoffelbåde på menukortet, kan du nemt lave en ny variant ved blot at vende kartoflerne i marinaden før de kommes i ovnen. Resultat bliver nogle lækre kartofler med en dejlig smag af hvidløg og rosmarin.

Hvidløg/rosmarin-marinade
Hvidløg/rosmarin-marinade

Den samme marinade er også god til f.eks. marinering af lammekoteletter eller pensling af brød.

En populær opskrift er også "Hvidløg / rosmarin marineret laksesnegle". Laksefileten marineres og rulles ind i butterdejen. Efter en kort tur i fryseren, skæres den ud i skiver, og sættes ind i ovnen. Det er en nem og lækker forret.

Sæt et tema på menuen: "En uge i Mexico"

Et af de seneste skud på stammen af marinader er "Mexican Fajita" med en karakteristisk smag af spidskommen og løg. Det er en typisk mexicansk smag, og den er derfor ideel, hvis du en uge vil køre et mexicansk tema.

Med blot én marinade kan du tilføre smagen af Mexico til mange retter. Du kan f.eks. den ene dag anvende den på en steak eller kyllingefilet og næste dag tilføre risene et strejf af Mexico med samme marinade.

 

På Tema 2005 vil India-Dan præsentere nogle af de mange anvendelsesmuligheder og fordele, der er med marinader.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?