Fødevarestyrelsen
Escolar og oliefisk (smørmakrel) som undertiden sælges som "smørfisk", kan give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt. Det skyldes fiskenes naturlige indhold af voksarter og effekten kan sammenlignes med virkningen af amerikansk olie.
Smid kogevand og stegefedtet ud
Ved tilberedning af escolar og oliefisk (smørmakrel) er det vigtigt, at fisken steges eller koges omhyggeligt, så olieindholdet og dermed voksarterne smelter ud af fisken. Af samme grund må kogevand og stegefedt ikke benyttes til sovs eller anden madlavning.
Ingen koldrøgning
Escolar og oliefisk (smørmakrel) må under ingen omstændig heder koldrøges, da temperaturen så ikke kommer til strækkeligt højt op til, at voksarterne smelter fra.
Forskellige fiskearter
Hvad er forskellen på "smørfisk" og escolar og oliefisk?
Navnene "smørfisk", "smørmakrel", "oliefisk", "escolar" og "butterfish" bruges ofte i flæng, som om det er den samme fisk, der hører til den samme familie. Men det er forkert! Der er tale om to helt forskellige familier.
-
Escolar og oliefisk (smørmakrel) hører til samme familie, nemlig Gempylidae og har et naturligt højt indehold af voksarter.
-
Smørfisk, populært kaldes "butterfish", det engelske navn, hører til familien Stromateidae. Denne familie indeholder ikke voksarter.
Escolar og oliefisk skal opbevares rigtigt
Escolar og oliefisk (smørmakrel) og andre fisk som eksempelvis tun og makrel har et højt indhold af aminosyren histidin.
Opbevaring ved for høj temperatur i for lang tid af fisk og fiskeprodukter med højt histidinindhold kan medføre, at histidin omdannes til histamin, som kan give forgiftning.
Histaminforgiftning
Histaminforgiftning viser sig fra få minutter til få timer efter, at den histaminholdige fisk er spist. Forgiftningen varer¤ normalt kun få timer.
Forgiftningen ytrer sig ved en brændende fornemmelse i mund og svælg. Der kan forekomme blærer på læber og tunge, rødmen i ansigt og på hals og bryst, hovedpine, kvalme, opkastning, mavesmerter, opsvulmede læber og nældefeber.
I visse tilfælde kan der forekomme kløe og svimmelhed på grund af blodtryksfald, og ved svære forgiftninger kan der forekomme chok, lungesmerter, diarré¤ og åndedrætsforstyrrelser.
Du kan selv opdage om der er noget galt
Du kan selv være opmærksom på, om et fiskeprodukt indeholder histamin. Histaminholdige fiskevarer giver en karakteristisk brændende fornemmelse på tungen. Dette gør det muligt at opdage, at der kan være noget galt, inden man når at spise ret meget.