Kræftens Bekæmpelse

pjecen Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?
Pjecen "Hvad skal idrætsaktive
børn og unge spise og drikke?"

Fødevare­fabrikanterne vil gerne have os til at tro, at børn har behov for sportsdrikke, kakaomælk og proteinbarer, når de dyrker idræt. Men det er en myte. Børn har brug for almindelig sund og varieret kost og masser af vand.

Fup eller fakta?

Udsagn 1: Børn har godt af sportsdrik før, under og efter idrætsaktivitet!
FUP. Børn har ingen gavn af sportsdrik. Sukkerholdige sportsdrikke får ikke børn og unge til at yde mere, end hvis de drak vand

Udsagn 2: Kakaomælk efter idrætsaktivitet øger muskelmassen!
FUP. Børn har ikke behov for at drikke kakaomælk eller tage proteintilskud. Almindelig sund og varieret kost dækker deres proteinbehov.

Udsagn 3: Børn går ofte "sukkerkolde" under idrætsaktivitet!
FUP. At gå sukkerkold betyder, at musklernes lagre af kulhydrater er meget lave. Det sker først efter ca. 2 timers hård fysisk aktivitet. Så det er mest en undskyldning for at få slik og sodavand. Børn kan måske føle, at de går sukkerkolde, men det kan skyldes et lavt blodsukker, som kan undgås, hvis de spiser inden træning.

Udsagn 4: Jeg kan hjælpe mit barn med at spise og drikke sundt!
FAKTA. Forældre kan hjælpe børnene med at spise sundt - også til idræt. For eksempel ved at motivere børnene til at spise et let måltid ca. 1 time før træning. Det kan være en grovbolle med mager ost eller en skål havregryn med mælk og rosiner. Vigtigst er, at der er "rigtig mad" og ikke slik, sodavand, kager og chips. Sørg også for, at børnene har let adgang til koldt drikkevand. Fyld en vandflaske halvt op med vand og læg den i fryseren dagen før. Inden træning fyldes flasken med vand. Så er der koldt vand før, under og efter træning. Og børn kan faktisk godt lide isvand.

 

Udsagn 5: Jeg vil gerne vide mere!
FAKTA. Få flere gode råd i pjecen "Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?" på www.mad-i-bevaegelse.dk/anbefalinger

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?