Allerede for flere år siden annoncerede flere tyske mejerier i MEALS' publikation Catering Guiden, som henvender sig til over 8.000 kantiner, institutioner, fødevarebutikker/-kæder m.v. På daværende tidspunkt var importen af tyske mejerivarer kun i sin spædeste vorden, men allerede i dag har tysk mælk erobret ca. 5 procent af det danske marked, og det svarer til en forøgelse på ca. 180 procent på bare 4 år, så det begynder at ligne en faktor.

For blot få år siden udgjorde udenlandsk øl på det danske marked kun ca. 1 procent, så blev det til 2 procent, og i dag er det over 5 procent.

Markedsledende skal¤være på dupperne

Det er en strategisk dumhed, hvis markedsledende virksomheder sorgløst bare trækker på skulderen over små tal med hensyn markedsandele fra konkurrenterne. Alle bør kende¤historien om 1 riskorn på det første felt på skakbrættet, 2 på det næste, derefter 4 osv.

Tyske landbrugsprodukter hører, som også de danske gør, til de bedste, og derfor spiller prisen en stor rolle; men spørgsmålet for dem begge er, om ikke en helt anden står bag døren og tager bestik, nemlig Polen.

Allerede i år, som er det første år, hvor Polen er medlem af EU, forventer de en eksportforøgelse af mejeriprodukter på over 50 procent til de andre EU lande. De lave mælkepriser har virkelig fået indkøberne fra de øvrige lande til at købe mælk i Polen.

Skal vi afstå fra eksport

Også med hensyn til kød, pålægsvarer, grønsager og meget andet, må vi indstille os på stærk øget konkurrence fra de nye medlemslande, og kan vi ikke følge trit, så begynder vanskelighederne. Hvis ikke vi vil se i øjnene, at Danmark ikke skal være eksportører men i stedet være importører på mange af vore oprindelige guldrandede eksport-områder.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?