Sukkerdebatten er kommet for at blive, i hvert fald i Sverige. En ny undersøgelse viser, at et flertal af svenskerne finder sukkerdebatten relevant. 54% siger, at debatten har påvirket dem, og at den er af betydning for udviklingen af fremtidens fødevarer.

Men undersøgelsen, der er foretaget af analyseinstituttet GfK på vegne af Danisco Sugar og en række andre fødevarevirksomheder, viser også, at forbrugerne nødigt vil undvære sukker. Tre ud af fire (76%) foretrækker produkter med reduceret sukkerindhold frem for produkter, der er sødet med kunstige sødemidler, mens 22% mener det modsatte.

"Ikke et problem for mig"

I følge en anden ny undersøgelse, gennemført af den svenske levnedsmiddelindustri, LI, mener 66% af svenskerne, at sukkerforbruget er et samfundsproblem. Men kun 14% siger, det er et problem for dem selv, oplyser Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen fra Danisco Sugar. Hun gør opmærksom på, at forbruget pr. indbygger i alle nordiske lande har været stabilt gennem flere årtier, men at der i de seneste år har været en faldende tendens, også i Danmark.

Tal for fedt viser samme tendens ifølge undersøgelsen: 42% synes, at fedt er et samfundsmæssigt sundhedsproblem, mens kun 10% mener, at det er et problem for dem selv.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?