Kødbranchens Fællesråd

For mange forældre kan det være svært at finde et godt svar på børnenes daglige spørgsmål: "Hva ska'vi ha'?". Men nu er hjælpen lige ved hånden. Det er ikke nemt at være børnefamiliens chefindkøber. Ofte er inspirationen parkeret sammen med bilen ude i regnen - og man går fra grøntafdeling til køledisk og tilbage igen, inden man - stik mod eksperternes seneste formaninger - ender med spaghetti med kødsovs. Igen. "Men børnene er i det mindste glade...".

12 gode svar på dagens spørgsmål

Nu kommer der hjælp fra midten af køledisken. Sammen med kokken Thomas Castberg Larsen har Kødbranchens Fællesråd udgivet en brochure med nemme aftens- og mellemmåltider til børn og deres forældre. Brochuren spørger "Hva' ska' vi ha'?" og vores svar passer til familiens aktive livsstil, hvor skole, arbejde, fritid, sport, pligter og spisetider kæmper om de dyrebare timer.

Børn lidt sjovere

"Børn er da bare lidt sjovere at ha' med i et køkken, siger Thomas Castberg Larsen kendt fra TV2's "Min restaurant - take away". Thomas er selv et legebarn og har gennem mange år arbejdet med børn i køkkenet. "Det gælder om at få børnene til at føle sig hjemme i køkkenet og udnytte deres naturlige madglæde - at lave mad er et håndværk, men det er også en holdning til livet, det må gerne være sjovt og udfordrende". Opskrifterne i "Hva' ska' vi ha'?" er enkle, og de tilhørende gourmettips giver udfordring og mulighed for variation.

Tag folderen, hvor du køber kød.¤

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?