En ny og omfattende amerikansk undersøgelse har vist, at fedtfattig mad ikke er nogen ekstra sikkerhed mod flere alvorlige sygdomme som fx hjerte-/karsygdom og kræft. Undersøgelsens tema er ikke ny, men på baggrund af at 49.000 amerikanske kvinder mellem 50 og 79 år igennem 8 år har fulgt dens forudsætninger, er den interessant og bør påkalde sig opmærksomhed.
Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at reducere deres fedtindtag, så maksimalt 20 procent af deres kalorieindtag kom fra fedt. Den anden gruppe skulle spise normalt. På den baggrund konkluderede forfatterne bag undersøgelsen, at antallet af hjerteanfald optræder lige så hyppige hos dem, der spiste fedtfattigt, som hos dem, der spiste, hvad de havde lyst til.
Hjerteforeningens sundhedschef Lars Ovesen skriver på Hjerteforeningens hjemmeside, "at det ikke handler så meget om, hvor meget fedt man spiser, men hvilken slags fedt man spiser."
Det gælder om at nedbringe indtaget af det animalske fedt fra dyr, fx fedt kød, fed mælk, ost og smør. Der er nemlig forskel på fedt. Fedtstofferne i maden er opbygget af forskellige fedtsyrer, og det er fedtsyrerne, der er afgørende for fedtstoffernes forskellige sundhedsmæssige effekter.
Fedtsyrerne i maden kan inddeles i to hovedgrupper: mættede og umættede. Mættede fedtsyrer øger fx blodets indhold af LDL-kolesterol (det lede kolestrol). Lars Ovesen anbefaler derfor at erstatte fx smør, margarine, fløde og fede oste med hjertesunde fedtstoffer. De findes i alle former for flydende vegetabilske olier og i olieholdige nødder, frø og kerner i¤ øvrigt. De sunde fedtstoffer har et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af umættet fedt. Sunde fedtstoffer modvirker forhøjet kolesterol og åreforkalkning.
- Som en lille tilføjelse tror vi, at en stor del af dem der spiste "som det passede dem" også spiste fedtfattigt eller i høj grad fedtfattigt, idet USA i de senere år virkelig, og det var også på høje tid, er gået på skrump som ingen anden befolkning overhovedet.
