Hvem ka'? - Lidl 
I en stor indkøbsundersøgelse i Jyllands-Posten over en lang række dagligvarer var Lidl klart billigst. Den tyske discountkæde Lidl gør nu klar til at etablere butikker i de største danske byer. København, Århus og Aalborg, og ud fra et forbrugerhensyn er det rimeligt, at de opnår nødvendige tilladelser. Lidl har åbnet butik nummer 25 og 26 i Danmark i Kolding og Holbæk. MEALS .

Fogh til Nestlè: Skandaløst 
Statsminister Anders Fogh Rasmussen finder det skandaløst, at europæiske firmaer lægger afstand til Danmark og danske produkter. Blandt andet har Nestlé i annoncer i arabiske aviser fortalt, at Nestlé-produkter ikke fremstilles i Danmark eller importeres fra Danmark. En centralt placeret sælger hos Arla i Mellemøsten udtaler, at Arla nok ville gøre det samme, hvis de var i samme situation, skriver Landbrugsrådet.

Argentina har succes i Mellemøsten 
Mens Arla har store problemer i Mellemøsten ser det anderledes ud for andre som fx Argentina. MEALS

Nej til fælles mærke i EU på sund mad 
Selvom den danske forbrugerminister Lars Barfoed er forblændet af at lave et frivilligt dansk ernæringsmærke, som skal føre forbrugerne til de sunde fødevarer, så er man i EU klar over, at det ikke er muligt klart at definere, hvad der er sunde fødevarer. Det kan Barfoed heller ikke , og derfor er hans drømmemærke ikke realistisk. MEALS

Institut for miljøvurdering ser ikke spøgelser

Institut for Miljøvurdering vil gerne bidrage til en saglig debat om sammenhængen mellem miljø og vækst. Vi skal se nærmere på argumenterne og gennemgå erfaringer fra politiske forsøg på at stimulere udvikling af miljøteknologi, skriver Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering, i et debatindlæg, skriver Landbrugsrådet.

Forslag om et Fødevareuniversitet 
Landbrugsraadet ønsker med et kontroversielt forslag til regeringen at samle en række af landets dygtigste institutioner i et fødevareuniversitet. Formålet er at skabe en international spiller, der på sit felt udfører fremragende forskning og undervisning og som tiltrækker forskere og studerende fra hele verden, siger formand for Landbrugsrådets Forsknings- og Fødevareudvalg vicepræsident i Landbrugsrådet, Bent Claudi Lassen. Ifølge forslaget skal man fusionere Handelshøjskolen i Århus med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Farmaceutiske Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, muligvis Danmarks Miljøundersøgelser og et antal håndplukkede centre, fx Biocentrum under DTU og Biosystems under Risø, skriver Landbrugsrådet.

Dansk frugt er fyldt med svampegift 
Der er rester af svampegift i mere end halvdelen af de æbler, pærer, jordbær og agurker, som Fødevarestyrelsen tjekker, fremgår det af et notat fra Det Økologiske Råd, der ønsker de to svampemidler pyrimethanil og tolylfluanid forbudt. Ellers ender det med, at der er flere giftrester i dansk end i udenlandsk frugt, siger Hans Nielsen, landbrugspolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd. Socialdemokraterne ønsker også et forbud. (MEALS: Derfor er der måske en god grund til, at danske forbrugere i stor udstrækning køber udenlandsk frugt, som tilmed kun koster det halve).

Mælken strømmer væk fra Fyn 
Mælken fosser i stride strømme væk fra de fynske gårde og vestpå, hvor landmændene i navnlig Syd- og Sønderjylland køber kvoter op. I løbet af de seneste 10 år er 1000 fynske mælkeproducenter stoppet. Tilbage er der kun lige omkring 300, oplyser formand for Fynsk Kvæg, Lars Iversen, der mener, at det i høj grad skyldes langsom sagsbehandling i Fyns Amt.

Store eksportmuligheder for dansk økologi 
Vækst i økologien på de store europæiske markeder skaber nye muligheder for danske virksomheder, mener Økologisk Landsforening, som stod bag den danske stand på verdens største økologimesse Biofach i Nürnberg i sidste uge. Danmark har den højeste omsætning af økologiske varer per indbygger i EU, og vi skal benytte den styrke til at skabe en stærk eksport, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

Kartoflerne har nået bunden 

Priserne på spisekartofler er i bund pga. priskonkurrence i detailhandelen og overproduktion blandt avlerne. Hos de store fødevarekæder er prisen for fire kilo standardkartofler faldet fra 20 kr. i efteråret til omkring 12 kr. For landmændene er den nuværende pris på 55 øre per kilo så lav, at produktionen ikke er rentabel, siger formand for Dansk Kartoffelproducent-forening Kristian Kristensen.

Israel-klausuler stemplet i Dansk Industri 
Dansk Industri nægter at forholde sig til etikken i danske virksomheders accept af anti israelske klausuler. Organisationen sætter selv sit stempel på kontrakterne. Men selv om danske firmaers accept af anti israelske klausuler har været mødt med en storm af politisk forargelse, så er der intet, der tyder på, at politikerne kan blive enige om at lovgive på området, skriver Jyllands-Posten.

Vi propper kød i os som aldrig før 
Massive kampagner for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt har ikke fået dem til at skære ned på kødet - tværtimod. Forbruget af kød er langt højere end nogensinde, og især er det hakkede så populært som aldrig før, viser en opgørelse fra Kødbranchens Fællesråd, som fastslår, at vi siden 1980 har fordoblet forbruget af hakket oksekød. I 1980 spiste vi i gennemsnit 16,2 kilo okse- og kalvekød, mens tallet i 2004 var knap 30 kilo - heraf omkring halvdelen hakket kød. MEALS

Arlas boykot af Israel fordømmes 
Mejerikoncernen Arla angribes nu af andre danske virksomheder og partiet Venstre for at skade dansk erhvervslivs renommé. Det sker efter, at det er kommet frem, at Arla, der i øjeblikket boykottes af en række muslimske lande, selv accepterer krav om ikke at anløbe israelske havne og undlade at bruge israelske råvarer for at få lov at sælge varer til den arabiske verden. Arla ønsker ikke at kommentere kritikken, men kommunikationschef Astrid Gade Nielsen understreger, at Arla ikke har en generel politik, der går ud på ikke at handle med Israel, og så længe vi har en samhandel med Israel, kan man ikke tale om, at Arla boykotter Israel, siger hun til Berlingske Tidende.

Svensk afvisning til Arla 
Arla Foods har forsøgt at skabe en ny, svensk mejerifusion. Men den store skandinaviske koncern fik en kurv af skånemejerier, som har valgt to andre partnere. Skånemejerier har i stedet valgt at indlede forhandlinger om samarbejde med det andet svenske mejeri Milko samt finske Valio. De tre selskaber fastslår dog, at det ikke skal ende med en reel fusion. I stedet vil de samarbejde på alle andre områder, som kan styrke dem i den øgede konkurrence på det nordiske marked,¤skriver Landbrugsrådet.

Lidl lægger storordre hos Arla
Mens Arla Foods må leve med forbrugerboykotten i Mellemøsten, har det dansk-svenske mejeriselskab vundet en lille sejr med en stor ordre på et trecifret millionbeløb til den tyske discountkæde Lidl, der åbnede sine første butikker i Danmark i september 2005. Arla leverer allerede mælk solgt under Lidlmærket i Danmark, og det nye er, at Arla nu skal levere økologisk sødmælk og øko-smør til Lidls 19 nordtyske lagre.¤Dermed er Arla inde i Lidl-butikker i både Danmark, Sverige, Finland og Tyskland, skriver Landbrugsrådet.

Dansk mad er da kanon 
Ida Davidsen slår et slag for en madkanon. Fødevare­ministeren vil ikke afvise ideen, skriver BT. (MEALS: Man skal så blandt andet huske på, at rødkål, surt o.l. tilbehør ikke bør opholde sig for længe på smørrebrødet. Det "siver" ud i pålægget og bliver derved for gennemtrængende).

Dansk svineproduktion i Østeuropa
Politikerne i Østlandene har betydelig interesse i at få gang i svineproduktionen igen. Og de ser danske landmænd som verdensmestre i at producere svin effektivt - også når det gælder miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, som Østlandene i dag har meget fokus på, skriver Lisbeth Erlands og Max Kruse, der er Senior investeringsrådgivere i Investeringsfonden for Østlandene i en kronik, skriver Landbrugsrådet.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?