Minister går i kødet på DR
Danmarks Radio burde have advaret Fødevarestyrelsen om salg af gammelt kød for tre måneder siden, siger forbrugerminister Lars Barfoed. Det er utilgiveligt, at DR fortier sådanne vitale oplysninger bare for at kunne fyre en knaldhistorie af. Det burde få meget alvorlige konsekvenser for DR, og forbrugerne kan kun foragte stationen for en sådan forsømmelighed. MEALS

457 uden kontrol i årevis 
Svigtet i kontrollen med danskernes mad er langt mere omfattende end hidtil troet. Restauranter, pølsevogne og kantiner kan servere mad i årevis, uden at Fødevarestyrelsen tjekker, om de ansatte i køkkenerne lever op til de krav om hygiejne, egenkontrol og rengøring, der skal beskytte forbrugerne mod at blive syge af maden. 408 fødevarevirksomheder har ikke haft besøg af kontrolkorpset siden 2003. 49 firmaer blev kontrolleret sidste gang i 2002. Det fremgår af et nyt svar fra forbrugerminister Lars Barfoed (K) til den radikale fødevareordfører, Elisabeth Geday. Horesta

Regeringen overhørte i årevis advarsler om svigt
Siden 2002 er regeringen hvert år blevet advaret om manglende kontrol med fødevarevirksomheder som den skandaleramte Thulin Kød Engros, der solgte gammelt kød til restauranter. Alligevel er der ikke taget initiativer, som har bragt kontrollen på ret køl. Advarslerne er kommet fra Fødevarestyrelsens¤ uafhængige Revisionsenhed, som hvert år undersøger, om kontrollen med fødevarer lever op til reglerne, skriver Landbrugsrådet

Storslagteri lukker 
Verdens mest moderne svineslagteri i Egebjerg nord for Horsens er mindre end et år efter den officielle åbning ramt af lugtgener. 35 beboere har indsendt klager til Horsens Kommune om for meget griselugt, og slagteriet, der drives af Danish Crown, havde indkaldt til borgermøde på slagteriet¤torsdag d. 30. marts. Ritzau

Fransker risbønder scorer EU-kassen 
Det er hverken vinbønderne i Bourgogne eller hønseavlerne i Bresse, der får mest ud af den europæiske landbrugsstøtteordning, hvoraf mere end en femtedel havner i Frankrig. Det er risdyrkerne i de vidtstrakte vådområder i Camargue i Sydfrankrig, som mange steder er så utilgængelige, at man kun kan bevæge sig rundt til hesteryg. Landbrugsrådet

Nul-tolerance i fødevarekontrol
Jeg vil ikke acceptere, at plattenslagere har frit løb og eksempelvis ustraffet kan sælge gammelt kød til uvidende forbrugere. Jeg arbejder bl.a. på at oprette et bagmandspoliti, der kan gå mere i dybden med de virksomheder, som Fødevarestyrelsen formoder omgår reglerne, skriver forbrugerminister Lars Barfoed i et debatindlæg i Frederiksborg Amtsavis.

De sælger gammelt pålæg
BT har indkøbt luksuspålæg i fem forskellige supermarkedskæder og fået Fødevarestyrelsens Laboratorium til at undersøge holdbarheden på pålægget. Mere end halvdelen dumpede. Pålægget var ganske enkelt alt for gammelt og indeholdt alt for mange bakterier. Superbrugsen, Kvickly, ISO og Spar dumpede alle testen. Kun pålæg fra Føtex kom igennem laboratoriets bakterie-optælling, skriver Landbrugsrådet.

Supermarkederne agerer rystede over test
Nu skal det ulækre pålæg i supermarkedernes kølediske undersøges. De danske supermarkeder må nemlig have en direkte dårlig smag i munden efter BTs test af deres gamle "delikatesser". Det er rystende, og jeg vil ikke sidde det overhørig. Det pålæg skulle slet ikke være solgt - det skulle være smidt ud, siger en forbløffet direktør i ISO, Brian Mollerup. Landbrugsrådet

Kærgården klar til Tyskland
Arla lancerer det populære blandingsprodukt Kærgården på det tyske marked, som ellers ikke er bekendt med lignende smørbare produkter. - Vi er optimistiske, men tyske forbrugere er konservative, så vi forventer også, at det vil tage lidt længere tid her, siger Mikael Sternberg Christiansen, koncerndirektør med ansvar for Arlas internationale markeder samt for al produktion af ost og smør. Landbrugsrådet

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?