Mmm..

Endnu et stort kødfirma bliver beskyldt for systematisk at svindle med datomærker og oprindelsesmærker, skrev Ekstra Bladet fornylig. Avisen viste billeder, hvor tre ton brasiliansk kalvemørbrad var blevet pakket om og fået kvalitetsmærke: Dansk Naturkød, med holdbarheds­datoen ændret fra 13. juni 2004 til 31. maj 2006. Det pågældende firma sælger årligt okse-, kalkun- og grisekød for 200 millioner kroner til et stort supermarked, hoteller, sygehuse og plejehjem.

Det er trist, hvis der på grund af enkelte firmaers overtrædelser skabes mistillid til fødevarekontrollen herhjemme, for det er der i stor udstrækning ingen grund til. Fødevarekontrollen i Danmark er nemlig i international topklasse, betoner fx Danish Meat Association (DMA). Det være sig med hensyn til dansk svine-, okse-, fjerkræ- og ægsektor, så der er ingen grund til for danske forbrugere at gå forbi køledisken.¤

- Det er iøvrigt forbavsende, at kødgrossister den ene gang efter den anden uden opdagelse og indsigelse kan slippe af sted med at levere gammelt kød og fjerkræ til kokke, økonomaer og indkøbere. Der er åbenbart ikke alle steder den helt store kontrol ved modtagelsen eller under forarbejdningen af madvarer til gavn for spisegæsterne.

Med udgangspunkt i data om den danske fødevaresikkerhed fra Dansk Zoonosecenter, som overvåger udviklingen af fødevarebårne sygdomme, har DMA gennemgået fødevaresikkerheden i Danmark med fokus på bakterierne salmonella, campylobacter og yersinia. Ikke nok med at fødevaresikkerheden er i top i sammenligning med andre lande, så er forekomsten af salmonella også meget lavere end i udenlandsk importeret kød og æg.

"Den danske fødevaresikkerhed er kendetegnet ved et meget flot niveau, men det der har kendetegnet den seneste tids debat i medierne og blandt politikerne er, at kreditten til fødevaresikkerhed har været meget svær at få øje på," siger veterinærchef Erik Bisgaard Madsen.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?