For højt blodtryk bestemmes primært ud fra måling. Et normalt blodtryk skal ligge omkring 120/80. Hermed angives det, der kaldes for det systoliske- og det diastoliske tryk. Det systoliske tryk er trykket i det øjeblik, hvor blodet med stor kraft pumpes ud i arteriesystemet. Det diastoliske tryk er det faktiske tryk inde i arterierne i hvilepausen mellem slagene.
For højt blodtryk betragtes konventionelt som en sygdom, der er årsag til helbredsproblemer. Man siger, at hvis en 35 årig har et blodtryk på 150/100, vil levetiden nedsættes med over 16 år. Hvis det er på 130/90, nedsættes den med 4 år. Blodtrykket vil stige med alderen. Men ingen af disse påstande er naturlove, for tilstanden afhænger af det liv, man lever og de eventuelle behandlinger, man måtte få.
Lever man et afbalanceret liv og ernærer sig med en sund kost, kan blodtrykket være det samme ved høj alder, som da man var yngre. Alt hvad der får karrene, som blodet løber igennem, til at indsnævres, medfører uundgåeligt et højere tryk, for ellers kan blodet ikke komme igennem dem.
Årsagen til denne tilstand er ofte stress, svage nyrer og svag lever, for stort saltforbrug, ringe motion, rygning, indtagelse af sukker og brug af p-piller. Symptomer på forhøjet blodtryk indbefatter især tinnitus, hyppige vandladninger, svimmelhed, hovedpine, hjertebanken, hyppige næseblødninger, hævede underben, uforklarlig irritabilitet, uforklarlige smerter, unaturlig træthed eller omvendt ustandselig overaktivitet på baggrund af en ofte uerkendt underliggende mangel på energi.
Den konventionelle medicins symptombehandling består i at kompensere for nyrernes manglende arbejde ved hjælp af vanddrivende, syntetisk medicin. At forsøge at udvide de forsnævrede blodkar med et karudvidende middel, så hjertet skal bruge mindre kraft til at pumpe blodet igennem karrene. Årsagerne behandles ikke, og medicinen har bivirkninger dvs., at den forgifter kroppen og svækker de i forvejen svækkede indre organer og energier. Andre muligheder for at afhjælpe højt blodtryk er blandt andet vægtreduktion, lille saltforbrug, ingen sukker, mindre stress, mindre alkohol, ingen tobak, passende motion, adfærdsændringer, ændring af føle- og tankemønstre og kostændringer. Man skal undgå ophidselse, vrede, angst og enhver form for følelsesmæssig stress.
Kroniske helbredsproblemer er ofte medvirkende til forhøjet blodtryk, især hvis de stammer fra nyrerne og leveren. Blodet er tvunget til at løbe igennem disse organer. Generel væskeophobning i leveren på grund af forkert ernæring og mangel på motion er en af hovedårsagerne til forhøjet lodtryk. Nedsat stressniveau opnås bl.a. ved at dyrke en kreativ ikke konkurrencepræget hobby og sørge for regelmæssigt at få motion på en ikke stressende måde, helst i frisk luft og i dagtimerne, og vil, sammen med en forbedring af søvn og hvilemønsteret, skabe baggrund for, at stressniveauet kan nedsættes og helbredet forbedres. Enhver, der kan gå, bør gøre det regelmæssigt og systematisk. Mindst en halv times gang hver anden dag. Blodtrykket reagerer i det lange løb på en motionsforøgelse ved at gå ned, fordi kreds-løbet kommer til at fungere bedre som følge af muskelarbejdet. Man kan anvende cykling og svømning som alternativ til gang.
