De fleste kosteksperter hævder gang på gang, at børn nu om stunder er meget tykkere end børn i 50'erne og 60'erne. Det er en hård påstand specielt i betragtning af, at man ikke er i besiddelse af fx skemaer om skolevejningerne fra dengang.

Mange kosteksperter er enige med fedmeforsker professor Arne Astrup i, "at fødevarerne er blevet sundere, der er kommet mange flere kvalitetsprodukter og for 20 år siden var der ikke sådan et udbud af fødevarer med lavt fedt- og kalorieindhold".

Ernæringschef Grethe Andersen, Danish Meat Association, "kan klokkeklart fortælle, at en tredjedel af fedtet i svinekød er erstattet af kød".

På trods af disse udsagn om "produktfremskridt", så bliver børnene ifølge eksperterne tykke og fede som aldrig før.

Kan det så skyldes for lidt motion? Danske idrætsklubber har meget store medlemstal og ikke mindst af børn. Der sælges enormt mange cykler - også børnecykler.

- Hvis eksperterne har ret i, at langt flere af nutidens danske børn er federe end danske børn var for 40-50 år siden, så er logikken, at vi skal have datidens kost tilbage!

Altså frem med sødmælksretter, fedtholdigt kød og pålæg, franskbrødsmadder med smør og syltetøj, sukkermadder, saft og sødmælk, smør eller margarine på brøddet og i middagsretterne, fedtemadder, wienerbasser, opbagt sovs, flødeis, etc.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?