Kilde: HjerteLiv
Ny dansk undersøgelse viser, at især kvinder med høje mængder af fedtstoffet triclycerid i blodet har øget risiko for at få hjertekarsygdom. En stor undersøgelse baseret på data fra Østerbroundersøgelsen, som Hjerteforeningen støtter, har givet ny viden om sammenhæng mellem øget indhold af fedtstoffet triglycerid i blodet og risiko for hjertekarsygdom. Undersøgelsen dokumenterer, at et forhøjet indhold af triglycerid øger risikoen for at udvikle åreforkalkning og blodpropper - især hos kvinder. Kvinder med højt indhold af fedtstoffet i blodet, har næsten 20 gange større risiko for at få en blodprop end kvinder med lavt indhold.
Man kan få målt sit triglycerid såvel hos den praktiserende læge som i Hjerteforeningens rådgivningscentre.¤Vi foretager målingen på fastende hjerte. Vi tager en blodprøve i albuebøjningen, og patienten får svar på tallet med det samme. Hvis tallet er forhøjet, rådgiver vi om livsstilsændringer og henviser til lægen.
Forhøjet triglycerid kan hænge tæt sammen med livsstilen. Fx kan manglende motion være årsagen. Men der kan også være andre grunde. Man kan behandle forhøjet triglycerid med medicin, hvis livsstilsændringer ikke hjælper.
Statinmedicin, som nedbringer kolesteroltallet effektivt, har kun ringe effekt på triglycerid, fortæller centerleder Hanne Lisette Andersen, Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus. Hjerteforeningens rådgivningscentre har tilbudt måling af triglycerid i en årrække, men målingerne har ikke været nær så efterspurgt som kolesterolmålinger.