Kilde: Alt om kost

Der er gode chancer for, at danske børn i fremtiden vil spise sundere end de gør i dag. Skoler og institutioner har nemlig for alvor sat fokus på sund mad og måltidspolitikker. De seneste år har institutionerne haft mulighed for at få hjælp fra Fødevareministeriets medarbejdere fra Alt om kost Rejseholdet. En ny evaluering af Rejseholdet viser, at arbejdet er en succes.

"Det har vist sig at være en rigtig god ide at have vores rejseholdsmedarbejdere med, når forældre, lærere og pædagoger har diskuteret holdningen til mad. Det er vigtigt at formulere en kostpolitik, som både forældre og lærer føler, de har ejerskab til, og som derfor bliver ført ud i livet. Og vi bidrager aktivt til, at børnene fra de er helt små lærer, hvad der sundt, så de får gode vaner resten af livet", siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Evalueringen af Rejseholdets indsats foretaget af DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, viser:

at 65 procent af de institutioner, der får besøg af rejseholdet, får lavet en mad- og måltidspolitik eller får forbedret den, de allerede har. 
at 49 procent får etableret en madordning eller igangsat arbejdet med at få en madordning. 
at 95 procent af de institutioner, der får besøg, er tilfredse med udbyttet af besøget.

Evalueringen er foretaget på baggrund af svar fra 220 af de i alt 372 institutioner og skoler, der fik besøg af rejseholdet i 2006.

Flere og flere institutioner og skoler etablerer en mad- og måltidspolitik. Politikken er fælles spilleregler om fx hvad der serveres til børnefødselsdage i institutionen, om skoleboden skal sælge slik og kakaomælk.

Alt om kost Rejseholdet giver gratis hjælp til skoler, institutioner og kommuner til at formulere mad- og måltidspolitikker, informerer om hvad sund mad er og hjælper med at etablere madordninger.

- Rejseholdet kan kontaktes på telefon 8060 1060 mandag til fredag mellem kl. 9-12 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

- På hjemmesiden www.altomkost.dk kan man læse mere om Rejseholdet, ligesom mange af de skoler og institutioner, der har fået en mad- og måltidspolitik, stiller deres erfaringer til rådighed for andre, der gerne vil samme vej.



Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?