Nye bøger
Dansk Cøliaki Forening har netop udgivet en ny opskriftsbog Glutenfri året rundt - til børn og unge samt et lille hæfte Oskar har ondt i maven til børn. Med disse to publikationer ønsker man både at række en hjælpende hånd til danske cøliakere og medvirke til større offentlig bevidsthed om deres sygdom.
Når man har sygdommen cøliaki, er hver dag en udfordring i forhold til mad. En cøliaker tåler ikke mad, der indeholder nogen form for gluten. Gluten findes i hvede, rug, byg, almindelig havre samt spelt. Rigtig mange fødevarer, vi bruger i vores dagligdag, indeholder netop disse kornsorter.
Bagebogen indeholder opskrifter, der næsten dækker enhver tænkelig situation. Opskrifterne er delt op i temaer og byder på højtider, madpakker, mellemmåltider, fastfood, bålmad, fødselsdag og fest samt brunch og picnic. Opskrifterne er alle illustrerede med flotte fotos, og dejlige børnecitater er strøet rundt omkring, så man næppe undgår at trække lidt på smilebåndet.
I de indledende afsnit fortælles samtidig en lille historie om Oskar, som har ondt i maven og kommer til lægen. Her får han at vide, at han har cøliaki, og så følger vi ham på vej mod en rask hverdag på glutenfri diæt.
Historien Oskar har ondt i maven er illustreret med tegninger og fortælles på børnevenlige rim. Historien er også trykt i en særskilt dixiebog.
Bagebogen Glutenfri året rundt - for børn og unge koster kr 249,-
Dixiebogen Oskar har ondt i maven koster kr. 20,-
Begge bøger kan købes gennem
Dansk Cøliaki Forening, Postboks 117, 5100 Odense C, T 7010 1003, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.¤- www.coeliaki.dk