... men den store danske indsats er ikke forgæves

Der er sket en meget beklagelig salmonellaudvikling i danske fødevarer i det seneste godt halve år. Ikke ret mange forbrugere eller professionelle madfolk havde¤forestillet sig, at danske svin kunne være årsag til flere salmonella sygdomstilfælde i forhold til svin fra udlandet.

Siden midten af 2008 er¤salmonella herhjemme eksploderet med tusindvis af alvorlige tilfælde. Mange kræfter er blevet og vil fortsat blive sat ind på at opklare og løse problemet. Desværre hidtil forgæves.

Nu viser en undersøgelse tilmed, at dansk svinekød klart indeholder mere salmonella, end det udenlandske gør.

På baggrund af den situation er debatten om, at indføre svenske tilstande med totalt forbud mod kød med salmonella, igen blusset op.

Organisationen Danish Meat Association (DMA), der omfatter svineslagterier, fjerkræbranchen samt oksekødssektoren deltager næsten ikke i debatten. Det er naturligvis også en meget vanskelig sag at udrede.

Totalforbuddet i Sverige har på grund af høje omkostninger gjort det vanskeligt for deres kødindustri at klare sig, og for et par år siden viste tal, at der var højere forekomst af salmonella hos mennesker i Sverige end i Danmark!

På samme tidspunkt udtalte veterinærdirektør Erik Bisgaard Madsen, Danish Meat Association: Det er urealistisk med et krav om nultolerance over for salmonella.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?