Vi har modtaget:
Hvorfor er erhvervsbeklædning og vaske-lejeordninger ikke en integreret del af Fødevarestyrelsens kontrolrapporter? Fødevarestyrelsen har igennem de senere år haft mere og mere fokus på hygiejne i forbindelse med fødevarer og salg heraf. Og det har vist sig, at den øgede fokus har været nødvendig. Indførelsen af regelmæssig kontrol med efterfølgende rapporter og smileys har haft en positiv effekt på den daglige hygiejne i fødevarebranchen.
En del af Fødevarestyrelsens kontrolrapport omhandler personale og herunder også den personlige hygiejne. Som nævnt i en tidligere artikel "Fokus på rengøring og hygiejne" bragt i Rens og Vask¤bliver det netop tydeliggjort, hvor stor en betydning den personlige hygiejne har for en optimal rengøring og herunder også relevansen af ordentlig arbejdstøj.
Fødevarestyrelsen har set sammenhængen mellem den personlige hygiejne og den enkelte medarbejders beklædning, men definitionen af kravene til beklædningen er svag og uholdbar. Flere steder står der beskrevet, at det er vigtigt, at personalet har en god personlig hygiejne, så de minimerer risikoen for spredning af smitte med virus og/eller bakterier. Men hvordan definerer Fødevarestyrelsen en god personlig hygiejne?
Under Fødevarestyrelsens regler for sygdom og personlig hygiejne kan man læse, at "beklædningen ikke må være synlig snavset, men behøver ikke være renvasket hver dag". Vil det så sige, at vender man blusen, så er det i princippet ok? Igen et definitionsspørgsmål, som kan være svært at håndtere for såvel arbejdsgiver, ansat og¤tilsynsførende. Klare retningslinjer ville også her være at foretrække.
Andre steder skal tøjet skiftes flere gange om dagen alt afhængig af arbejdets art. Det er op til virksomheden at sørge for de forskellige procedurer, så arbejdstøj og hygiejne lever op til det optimale. Men kan det ikke være med til at skabe nogle ubehagelige situationer for såvel arbejdsgiver som den ansatte? Og kan det tænkes, at man i visse situationer undgår en konflikt med en ansat, som måske er mødt op i noget tøj, der går lige til grænsen?
Desuden skal beklædningen være af vaskbart stof eller engangsmaterialer. På baggrund heraf kan man diskutere kvaliteten af det anvendte arbejdstøj. Vaskbart er en bred definition, og tåler kvaliteten måske kun vask ved 30 eller 40°, kan man så overhovedet betragte tøjet som rent og fri for snavs og mikroorganismer?
Mange af de ovenstående uafklarede spørgsmål vil kunne løses, hvis der i fremtiden kommer større fokus og prioritering af decideret arbejdstøj frem for brugen af privat tøj. Professionel produceret erhvervsbeklædning er fremstillet til at kunne modstå det slid, som for eksempel vask ved høje temperaturer giver. Det er et krav fra blandt andet tøjproducenten Kentaur, at alle nye produkter testes for afsmitning og krymp ved minimum 60°, og på den måde kan den enkelte virksomhed sikre sig, at de ansatte ikke vasker ved for lave temperaturer og dermed går på kompromis med hygiejnen.
Endvidere vil en vaskeordning sikre dig og dine ansatte en altid ren og hygiejnisk beklædning, da professionelle vaskerier vil tage sig af den korrekte vask. Samtidig vil det ikke længere være den enkelte arbejdsgivers pligt at holde styr på de ansattes hygiejne set i forhold til beklædning, og på den måde vil det være muligt at komme uden om nogle unødvendige problemstillinger.
Et andet aspekt i vaskeordninger er også det miljømæssige hensyn. De professionelle vaskerier forsker og udvikler hele tiden nye vaskemetoder, og tøj der for eksempel ikke bliver rent ved 40° derhjemme kan i fremtiden blive det på vaskerier, og på den måde vil CO² udslippet ligeledes mindskes betragteligt.
Ønskværdigt var det, hvis man i fremtiden ville sætte større fokus på selve beklædningen og vaskeordninger, og på den måde have det som en mere integreret del af selve Fødevarestyrelsens kontrolrapporter.
- Kunne man forestille sig en Elite Smiley, hvor et af kravene¤i fremtiden ville være en vaskeordning og/eller erhvervsbeklædning?
