HORESTA har fra 1. oktober ansat Katia K. Østergaard som ny administrerende direktør. Hun afløser Lone Njor Hulth, som har stået i spidsen for HORESTA gennem otte år.

Katia K. Østergaard er 40 år og direktør i Dansk Erhverv. Her har hun været en del af direktionen, siden organisationen blev stiftet i 2007.¤

Den nye direktør er uddannet advokat og har tidligere stået i spidsen for HORESTA's arbejdsgiveraktiviteter og overenskomstforhandlinger. Herefter var hun som personaledirektør i Hilton International Nordic Region en del af hotelkoncernens danske ledelse, indtil hun igen gik ind i organisationsverdenen, først som direktør og medlem af direktionen i HTS og sidenhen Dansk Erhverv.

Turisterhvervet er med en årlig omsætning på over 72 mia. kr. Danmarks fjerdestørste eksporterhverv og støttes fortsat af staten, trods konstant tilbagegang i en længere årrække, med ca. 120 millioner kroner hvert år.

Det bliver en meget vanskelig udfordring, og muligvis er tiden løbet fra os, at få ændret Danmark til igen at være et udpræget mål for udlændinge til¤at holde deres ferie i Danmark.

MEALS takker Lone Njor Hulth for den store indsats, hun har ydet for dansk turisme i sin tid i HORESTA.

Vilkårene for synlig succes har ikke været med hende, men hun har kæmpet bravt, og det har været meget påkrævet, for turismens sag.

- Denne fine modvindsindsat er værd at påskønne og er Lone Njor Hulths succes.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?