MEALS styrker redaktionen.

Mange læsere har givet udtryk for, at de er lidt utilfredse med, at MEALS har taget de korte nyheder (noter) af bordet. Den venlige kritik imødekommer vi og bringer fremover sådanne informationer under rubrikken:

Tendens Overblik Perspektiv

Noter har mange læsere og er derved med til yderligere at styrke besøgstallet på vores hjemmeside.

I det hele taget går flere og flere om ad www.meals.dk.   MEALS

 

Inspirationsmesser i inco Danmark

Er du på udkig efter inspiration til menukortet, så har du en god lejlighed til at se nyheder, økologi, sæsonprodukter og meget mere på inco Danmarks inspirationsmesser

Inspirationsmesse, København
Mandag den 8. november kl. 17-19
Flæsketorvet 89, København V

Fødselsdagsmesse, Århus
Torsdag den 11. november kl. 9-18
Blomstervej 5, Tilst                                        MEALS

 

Skærpet konkurrence for cateringfirmaer

Mange danske cateringfirmaer som lever af at lave maden til landets fester, events og kantiner er hårdt ramt af en tiltagende øget omkostningsbevidsthed blandt kunderne. Det har nærmest medført priskrig.

Nye tal viser, at ca. 40 procent af sådanne virksomhederne kører med underskud, og lige så mange har en kritisk lav egenkapital.   MEALS

 

Efterår

Efterårets friske varer, sæt fokus på sæsonens varer. Det sparer penge og giver den bedste smag. Det er nu tid til for alvor at nyde godt af naturens spisekammer. Frugt og grønt, der har vokset og modnet igennem sommeren er nu klar til at blive høstet, og det er bare at tage for sig.

Når det gælder grønsager, skelner man mellem fine og grove. Fine grønsager indeholder som regel maks. 1,5 g kostfibre pr. 100 g. Grove grønsager indeholder som regel 1,5-6 g kostfibre
pr. 100 g.

Fødevareministeriet har udgivet en kogebog med 12 lækre klimaretter:

Rodfrugter med gods i. Porrer på mange måder. Efterårets friske varer pdf     www.altomkost.dk

 

Tilsætningsstoffer skal mærkes korrekt

Fødevareminister Henrik Høegh vil have virksomhederne til at stramme op på mærkning af tilsætningsstoffer. Resultatet af en ny kontrolkampagne fra fødevarestyrelsen viser, at næsten hver tredje af de undersøgte fødevarevirksomheder laver fejl, når det kommer til mærkning og anvendelse af tilsætningsstoffer.    Fødevareministeriet

 

Grænsehandel vokser

Grænsehandel breder sig til flere og flere områder. Det er ikke mere bare dåseøl, der stables ind i bilerne, men i høj grad også dagligvarer blandt andet mange egentlige fødevarer.

Det koster omsætning i den danske detailhandel og dermed mange arbejdspladser.   MEALS

 

Fødevareindustri opgiver Danmark

Store hjemlige fødevarevirksomheder vil fremover investere uden for Danmark. Det viser en undersøgelse blandt DI Fødevarers 270 medlemsvirksomheder, der omsætter for 130 milliarder kroner og står for 90 pct. af den danske fødevareproduktion.

Årsagen er naturligvis, at det er væsentligt billigere at producere uden for Danmarks grænser. Desuden er der langt bedre rammevilkår, siger Flemming Enevoldsen, der er adm. direktør i Tulip og medlem af bestyrelsen i DI Fødevarer.   Børsen

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?