Velbesøgt inco Danmark arrangement.

Mandag den 8. november fra kl. 17-19 holdt inco Danmark en såkaldt inspirationsmesse i deres forretningslokaler på Flæsketorvet i København. Det var en stor succes med trængsel hos alle udstillerne.¤

Ved udgangen stod et par inco medarbejdere og sagde tak for besøget og på gensyn næste år. Denne opfordring vil uden tvivl blive fulgt af mange.

- Torsdag den 11- november kl. 9-18 holder inco Danmark fødselsdagsmesse på Blomstervej 5, Tilst, Århus.   MEALS


Vækstpakke vil styrke dansk turisme

HORESTA er meget tilfreds med, at regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at satse på turisterhvervet i den vækstpakke, der netop er indgået forlig om. Aftalen ændrer på momsreglerne, så det fremover bliver billigere for virksomheder at købe hotelovernatninger samt kursus- og konferencepakker.

Fra næste år kan virksomhederne afløfte 50 procent af momsen mod 25 procent i dag.   HORESTA


Flæskesteg står ikke distancen til jul

Det tyder på at andesteg, som det har været i en årrække, i endnu højere grad vil få flæskesteg ud af julemenuerne. Danmark er et lille land, så der er ikke plads til svin. På den måde har mange politikere og en del organisationer argumenteret år efter år, og det har sat sine spor hos forbrugerne herhjemme.

Det er faktisk en skam, hvis Danmark arealmæssigt er blevet for småt til, at der ikke kan blive plads til vore rene og lønsomme svin.   MEALS

 
Tivoli inde i en bølge af mangel på gæster

For fjerde sæson i træk må Tivoli se

faldende besøgstal i øjnene. Der er på årsplan tale om over 500.000 gæster.

En del af de nedslående besøgstal skyldes naturligvis, at Danmark som helhed ikke mere er et udpræget mål for udenlandske turister, men en endnu større del skyldes, at danskerne heller ikke mere på samme måde som før, finder Haven et besøg værd.   MEALS


Humørsyge chefer dræber din arbejdslyst

Tre ud af fire oplever, at chefens humørsvingninger påvirker arbejdglæden. Rundspørge på spørgsmålet:

I hvilket omfang påvirker det dit arbejdsmiljø, motivation og arbejdsglæde, at din chef har humørsvingninger?

Det har slet ingen påvirkning 21%
Det påvirker mig i nogen grad 54%
Det påvirker mig i i høj grad 23%
Ved ikke: 2%
188 personer har deltaget i undersøgelsen.    Wilke Markedsanalyse


Henkel udfordrer Coop

Det allergivenlige Minirisk-mærke vil blive udfordret på eneretten af det tyske Henkel, som vil sælge vaskepulver under samme navn i Danmark.

Det er ret utroligt, at en virksomhed som Henkel ikke kan digte¤sit eget slogan.   MEALS


Danske politikere er grænsehandelens venner

Der kan vist ikke herske tvivl om, at regeringens fedtafgift vil få endnu flere danskere til at handle fødevarer ind over grænsen.

Fedtafgiften vil gøre madvarer dyrere og vil økonomisk ramme forbrugere med almindelige og lave indtægter mest.

Angående sundhedsaspektet er fedtafgiften tvivlsom. Danskerne, og¤tilmed flere og flere, er selv i stand til at spare på kalorierne. Dem der ikke bekymrer sig om kalorier vil sandsynligvis ikke blive fanatikere af seks om dagen.   MEALS


Diskoteket er passé

Mange danske diskoteker er ophørt, men¤i en del tilfælde genopstået som klubber. Der er i dag næsten intet dansested, som åbner med navnet diskotek. En klub opfattes mere eksklusivt, blandt andet fordi der kan være et medlemsskab med eventuelle invitationer.¤¤

Unge søger åbenbart fællesskaber. Når fx en klub får et ry som et sted, hvor kun de succesfulde kommer, så vil man være en del af det.   MEALS

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?