Er du træt klokken tre?

Hver anden dansker mangler energi i hverdagen. Det er baggrunden for, at mange har omfavnet de nye energidrikke, der lader batterierne op og er et alternativ til danskernes yndlingsdrik: kaffe. Soft drinks, der kan andet end at slukke tørsten, er en del af en moderne, urban livsstil, mener ekspert i fødevareforbrug.

Arbejde, overarbejde, børn, familie, venner, kulturoplevelser, rejser, sport. Der er ikke noget at sige til, at mange danskere drømmer om et døgn på mere end 24 timer - og om mere energi til at klare hverdagens små og store udfordringer.

Hver anden dansker oplever ofte at have brug for ekstra energi i hverdagen. Det viser en ny undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Userneeds for Faxe Kondi, og det er en væsentlig årsag til, at de mange nye energidrikke er slået igennem på det danske marked. Og når danskerne bliver spurgt, hvorfor de drikker energidrikke, er de hyppigste svar, at det hjælper dem til at holde sig vågne og giver dem ekstra energi - foruden at drikkene smager godt.

Fremtidsforsker og ekspert i fødevareforbrug, Birthe Linddal Jeppesen, mener, at de nye typer soft drinks er hypermoderne: "Moderne forbrugere vil gerne have et kick, hvad enten det handler om et skud C-vitamin eller en smule opkvikkende koffein, så man kan klare en træningstime efter arbejde eller holde sig vågen og færdiggøre et job til deadline. Og hvor det for bare få år siden var lidt forbudt og uacceptabelt at tale om fødevarer tilsat vitaminer og koffein, er det i dag ikke noget, de yngre forbrugere hænger sig i, " siger hun og fortsætter: "De nye soft drinks er udtryk for en ung, urban og moderne livsstil. De passer ind i et udadvendt liv, hvor man altid er på vej til at prøve noget nyt og smage noget nyt."

Ifølge undersøgelsen peger mange danskere også på, at energidrikkene er et friskt alternativ til danskernes yndlingsdrik: kaffe. Det kan Kirsten Roding fra Faxe Kondi, der i denne uge lancerer en helt ny energidrik, godt forstå. "En kop kaffe har klart sine fordele, men når man sidst på eftermiddagen har brug for ekstra energi, er det måske snarere en kold læskedrik med en frisk smag, der skal til," siger Kirsten Roding, Senior Brand Manager hos Faxe Kondi.

Faxe Kondis nye energidrik har fået navnet Faxe Kondi Booster. Booster er den første energidrik på markedet med smag af lemon og lime - ligesom den velkendte Faxe Kondi-sodavand, og den indeholder som sodavanden også druesukker. Men til forskel fra sodavanden indeholder Faxe Kondi Booster også koffein og B-vitamin, der giver hurtig energi.

"Vi lancerer Booster, fordi vi mener, at der på trods af den store efterspørgsel på energidrikke mangler et velsmagende alternativ, som henvender sig til den almindelige dansker, der ind i mellem kan have brug for lidt ekstra energi i hverdagen," siger Kirsten Roding.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?