Besøgstallene på de danske fødevaremesser er faldet betragteligt gennem årene?!

Mmm..

Der var nogen blandet tilfredshed hos udstillerne på Foodexpo MCH Messecenter Herning.

Foodexpo havde fortrinsvis besøgende, som ville orientere sig, og en del udstillere følte alt i alt, at de ikke fik nok ud af deres deltagelse på messen.

Konkrete forretninger var det småt med for langt de fleste stande. Men det er naturligvis ikke en helt anvendelig målestok for, om man kan være tilfreds med sin deltagelse på messen. En ordre kan sagtens, og det er nok det mest almindelige, følge efter en nærmere drøftelse hjemme i firmaet.

MCH Messecenter har nogle gode rammer, som branchen som helhed må være godt tilfreds med. Dog er et besøgstal på godt 21.783 ikke imponerende, men igen er det helt afgørende for hver enkelt stand, om den fik besøg af indkøbere, som var til noget!

Hos arrangørerne i MCH er der tilfredshed:

"Foodexpo nåede de mål, der på forhånd var stillet til messen - og lidt mere til. Vi nåede et besøgstal på 21.783 på tre dage, og det er flere, end vi havde turdet håbe på. Vi har fået mange gode tilbagemeldinger fra udstillere, som forlader Herning med både ordrer og nye kundeemner, udtaler messens projektchef Henriette Træholt, MCH."

Foodexpo finder sted næste gang i 2014 i MCH Messecenter Herning.



Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?