Kilde: Food & Culture
Verden er fyldt med frugtbar landbrugsjord, der kan sikre fødevareforsyningen til en voksende befolkning. Men for at få de frugtbare jorder i spil, skal verden lære at dyrke jorden intensivt og bæredygtigt (efter dansk forbillede).
Klimaforandringer, erosion, saltophobning og mange andre faktorer truer verdens landbrugsjord, men den gode nyheder er, at der er rigelig jord at tage af, og at udbyttet på den jord, der allerede dyrkes, sagtens kan forbedres.
I dag dyrkes der på verdensplan 1.462 mio. ha., men arealet kan teoretisk udvides til 3.848 mio. ha. Det største potentiale ligger i Afrika, hvor der også er rigelige muligheder for at forbedre produktiviteten. Ifølge professor og nobelprismodtager Jørgen E. Olesen bør det ske efter dansk forbillede, så man sikrer en bæredygtig intensivering.
Fra 1662 til 1903 blev værdien af en gård beregnet med måleenheden hartkorn. Måleenheden sagde noget om, hvor frugtbar jorden var, og jo federe jorden var, jo mere beskattet blev man, og jo mere misundeligt kiggede naboen.
I Danmark er opgørelsesmetoden blevet forældet, for jordens fedme er ikke længere det afgørende for, hvor meget gården er værd. De fleste steder er det antallet af husdyr, jorden giver ret til at have, der afgør værdien, mens herlighedsværdi er blevet målestokken i andre kredse.
Udviklingen vidner om, at danskerne ikke længere betragter tilgangen til basale fødevarer som et problem. Jorden forsyner Danmark med luksus som kød, mælk, pels, naturoplevelser og eksportværdier, der kan opretholde velfærdsstaten. Selv kartoflerne er blevet til højværdivarer, der sælges som højt forædlede læggekartofler til lande, hvor fokus stadig i højere grad er på selvforsyningen.
Ikke desto mindre er jorden stadig grundlaget for det behagelige liv, danskerne lever. Og selvom jordens værdi ikke længere måles i hartkorn, er kvaliteten af den stadig vigtig, og man må prise sig lykkelig for, at Danmark ligger i et smørhul, der ikke plages voldsomt af tørke, saltophobning, erosion, forurening, og hvad der ellers hærger jordens frugtbarhed rundt omkring i verden.
Den gode nyhed er, at der faktisk er rigelige mængder jord til rådighed, og med små virkemidler kan store landarealer inddrages til produktion, men mange steder i verden er der så lille viden om jordforbedrende teknikker, at ganske lidt uddannelse kan få udbytterne til at stige meget markant, uden at forureningen af den grund behøver blive værre.
Danske landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustri har virkemidlerne, der kan få mere ud af jorden. Det burde være næsten lige så let som at sælge vand i Sahara.
