Laver du mad til andre, så er din forpligtigelse indlysende

Tænk på saltet når du køber dit yndlingsbrød hos bageren. Bagerbrød indeholder alt for meget salt, som kan slide på hjertet og give blodpropper, skriver Hjerteforeningen i en række artikler. ¤¤

Hver dag langer bagermestre luksusbrød som ciabatta og ølandshvede over disken, men de færreste forbrugere ved, at spiser de blot to skiver af nogle af de populære bagerbrød, får de halvdelen af de anbefalede 5-6 gram salt, som de må få om dagen. Mindre salt kan ellers spare liv, og¤blot tre gram mindre salt om dagen, vil spare 1.400 danskere for blodpropper i hjerne og hjerte om året, viser flere studier.

Hjerteforeningen har testet fem forskellige slags bagerbrød og rugbrød for indholdet af salt. Kun tre ud af de ti testede brød overholder dét krav, der er sat for salt i Nøglehulsmærket til færdigpakket brød. Brød med Nøglehulsmærket må højst indeholde 0,50 gram natrium, hvilket svarer til 1,25 gram salt pr 100 gram.

Blandt de testede rugbrød topper Meyers Dehli rugbrød med 1,85 gram salt per 100 gram, mens Kvicklys Gustavs soft rugbrød er det mest saltfattige rugbrød med 1,18 gram salt per 100 gram.

Også bagerfranskbrød indeholder meget salt ifølge testen. Et ciabattabrød fra Lagkagehuset giver dig fx 2,13 gram salt per 100 gram, mens du kun får 0,50 gram salt per 100 gram, hvis du køber Guldbagerens Italienske bagerbrød.

Det er uheldigt, at de testede bagerbrød indeholder så meget salt, mener Ulla Toft, seniorforsker samt cand. scient. i human ernæring og Hjerteforeningens ernæringsekspert:

- Forskning viser, at vi kan vænne vores magsløg til at spise fødevarer med mindre salt, hvis vi vel og mærke gradvist skærer ned på saltet, siger Ulla Toft og fortsætter:

- Brød er en vigtig kilde til blandt andet ostfibre, vitaminer og mineraler, som alle har en beskyttende effekt mod hjertekarsygdomme. Sørg derfor for at variere din mad, når du spiser dine rugbrødsmadder og vælg saltfattigt pålæg. Hvis du spiser rugbrød til frokost, kan du fx overveje at starte dagen med havregryn, siger Ulla Toft.

Overvej også at bage dit eget brød en gang i mellem, opfordrer Hjerteforeningen. Som en tommelfingerregel kan du tilsætte op til 2-3 tsk. salt pr kg mel (alle meltyper) i opskriften. Prøv fx opskrifter på rugbrød med frø, rugbrød med mandler eller Teddys rugbrød.

Opskrifter på Hjerteforeningens brød - klik på brød.

Hjerteforeningen gennemfører i alt 6 salttest af 60 fødevarer i 2012. Testene skal vise mængden af salt på nuværende tidspunkt, så foreningen kan teste igen om et år for at se, om der er sket en reduktion. Indtil videre har Hjerteforeningens test af leverpostej, skinke samt pølser og kartoffelsalat vist, at de indeholder alt for meget salt.

Laver du mad til andre fx i kantiner, restauranter og andre former for kostforplejninger, så bør du i hvert fald være forpligtet til ikke at benytte produkter, som videnskabeligt er en risiko for at være sygdomsfremkaldende.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?