Ellers tror du, at du har stress, men dét er det kun sjældent. Det er snarere manglende energiindtag!
I en længere årrække har danskerne spist færre og færre rugbrødsmadder. Det er næsten¤kun de ældre, som udpræget fastholder, at rugbrød skal indgå i den daglige kost. Rugbrød har i generationer været elsket og en uundværlig del af den danske frokost.
Rugbrød fylder desværre mindre og mindre på danskernes egne frokosttallerkener. Danskernes samlede forbrug af rugbrød falder med ca. 2 procent om året. Når faldet år efter år ikke er større, skyldes det i høj grad de ældres vedholdenhed med hensyn til at spise rugbrød.
Københavnerne spiser ca. 13 procent mindre rugbrød end resten af landet, som har sønderjyderne som topscorere!
Det fortsat dramatiske fald blandt københavnerne skyldes sandsynligvis, at man her fra politisk hold har fremmet nye spisevaner i skoler og institutioner.
En del af disse ændringer i frokostmåltidets sammensætning har ikke altid været ernæringsmæssigt velfunderet.