Mmm..

Det var slet IKKE i orden, at Corydon med en utidig sms pressede stewardesserne i SAS til at sige ja til ledelsens krav om at gå ned i løn:

"Det vil være tragisk - ikke mindst i lyset af, hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon."

Den uerfarne finansminister Bjarne Corydon (S) skulle soleklart have holdt sig helt væk fra lønforhandlingerne i SAS.

Det mener et stort flertal af vælgerne ifølge en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk. Seks ud af ti vælgere finder det slet ikke i orden, at finansministeren med en sms, nærmest som med en pistol for panden til kabinepersonalets forhandler Helge Thuesen forsøgte at presse stewardesserne i SAS til at sige ja til SAS-ledelsens spareplan under de afsluttende forhandlinger. Spareplanen skulle, hed det, redde flyselskabet fra en truende konkurs, men den betød også, at personalet skulle acceptere både en massiv lønnedgang og en længere arbejdsuge.

Kun hver tredje, fortrinsvis de meget faste socialdemokratiske vælgere, mente, at det var i orden, at Bjarne Corydon (S) sendte sms'en med baggrund i, at den danske stat ejede 14 procent af aktierne i SAS. Sådan er dét jo, skulle vi hilse Corydon at sige, at være aktieejer, og det kan mange danskere i tidens løb tale med om.

Bjarne Corydon har kun fået lidt overfladisk kritik, dog ikke fra sin foresatte i regeringen, for sin nævenyttige fremfærd, som klart underminerer den danske model. Den spagfærdige kritik, også fra arbejdsmarkedets parter, er muligvis dybest set kun et udtryk for, at den danske model er yt, hvis man skal klare sig i den globale konkurrence. På jævnt dansk: Et skuespil for galleriet!

Corydons utidige ageren var vist ikke så utidig, som det skunne se ud. Det var mere sandsynligt bare ouverturen til et opgør med de offentligt ansatte, hvor man vil bøje den danske model ganske meget.

De ansatte i SAS fik en forsmag på, hvordan man fra statens og regeringens side vil blande sig i overenskomsterne på det offentlige område. Det næste sted, hvor det allerede er begyndt er på skolelærernes overenskomst.

Sms'en til SAS var fordi regeringen ikke stolede på, at fagbevægelsen ville handle ansvarligt. Det pres fra Corydon så man også i trepartsforhandlingerne for nogle måneder siden, hvor han ved den første mislyd i forhandlingerne straks afbrød at komme overens til en løsning.

 

  EL SF S R V K DF LA   ¤
Helt i orden 15,4 23,1 50,5 38,7 31,9 35,7 23,7 42,9    
Slet ikke i orden 78,5 66,7 41,1 51,6 58,9 50,0 73,1 57,1    
Ved ikke 6,2 10,3 8,4 9,7 9,2 14,3 3,2 0,0    

 

 

 







Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?