Verdens bedste restaurant kunne ikke klare de mest elementære hygiejneregler

Mmm..

I år fik danske restauranter 15 stjerner i modsætning til 14 stjerner sidste år i Michelins katalog. Forøgelsen var restaurant Kadeau. Desværre dækker Michelin ikke uden for København, så det gastronomiske niveau er derved som helhed for landet begrænset.

Den verdensberømte danske restaurant noma fik, sandsynligvis på grund af en heldig deadline for fordelingen af stjerner, fortsat to stjerner, selvom et meget stort antal personer nemlig 63 blev syge efter indtagelsen af restaurantens mad.

Det må ikke ske, og det burde også være utænkeligt, hvis forventeligt gennemført hygiejne bliver fulgt til punkt & prikke. Men det gjorde de ikke, skriver nyhedsbureauet Newspaq! En smitteramt kok vaskede kun hænder i tilgængeligt koldt vand, og det gav roskilde-viruset gode betingelser.

Hvis man kun vasker hænder i koldt vand, kan en virus sagtens overleve, advarer Fødevarestyrelsen. Og den kendsgerning ved enhver husmoder - ja selv børn.

Håndvasken hos restaurant noma havde kun koldt vand, og det er et alvorligt problem og tilmed en overtrædelse af loven, som tilsiger, at man skal have rindende koldt og varmt vand i håndvasken.

Noma gør opmærksom på, at de har en meget høj håndteringsgrad af madvarerne, og derfor selvsagt rører meget ved maden, og derfor skal der ikke megen dårlig hygiejne til, før fx roskildesyge-virus rammer spisegæsterne.

Fødevarestyrelsen har tilmed i sin kontrolrapport kritiseret noma for ikke at have indberettet udbruddet hurtigt nok.

Inden for en til to uger vil Fødevarestyrelsen igen tage på kontrolbesøg på noma, og er tingene i orden, får verdens bedste restaurant igen en stor smiley. Dem skal noma have yderligere tre af for igen at opnå en elite-smiley.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?