Godt hvedemel kræver mere kvælstof. I 2012 blev der høstet for 7,2 mia. kr. hvede i Danmark, men kun 7 procent af høsten var brødhvede. De resterende 93 procent af høsten er foderhvede, som bliver brugt til at fodre dyr og i bio-raffinaderier.
Ifølge Claudio Pelsen, der er direktør for afgrøder i DLG, er der en gevinst ved at kunne producere god brødhvede. Prisen pr. 100 kilo er op mod 25 kr. dyrere for brødhvede end foderhvede, men det kræver, at kvaliteten er den rette. "For at kunne opnå en bedre kvalitet på dansk brødhvede er man nødt til at bruge mere gødning, på de jorde, der er mest robuste. Det er dog ikke muligt med den eksisterende lovgivning," siger Claudio Pelsen. Han vurderer, at der hurtigt vil blive sået dobbelt så meget brødhvede, hvis kravene til gødning bliver lempet. Foodculture
Samsøkartoflen har været en del af folkesjælen for samsingerne. Men en stigende industrialisering har trukket sine spor, og man skal i dag kigge langt efter familielandbrug. Uden for sæsonen huser Samsø tomme sommerhuse, sovende marker og omkring 3000 fastboere. De er dog ikke alene. I laderne ligger adskillelige tons kartofler og venter på enten, at frosten slipper markerne, eller at de bliver kørt ud til forbrugerne som en af Danmarks mest eftertragtede spiser. Man kan ikke sige Samsø uden at sige kartofler. Siden begyndelsen af 1900-tallet har samsøkartoflen været synonym for den lille ø i Kattegat. Det hedder sig, at kartoflen var en del af samsingernes folkesjæl, da de indordnede deres hverdag efter kartoflerne.
Kartoflen fik en langsom start på Samsø. Mens Østeuropa nærmede sig startskuddet til 1. Verdenskrig, blev kartoflen lagt i jorden med håndkraft. Landmanden trak en snor og gik linje efter linje med en spade og lavede huller til hver kartoffel. Efterhånden som kartoflen erobrede de danske hjem, måtte man effektivisere processen. Men det var dyrt at investere i maskiner. Derfor var det først efter, at Tyskland havde trukket tropperne ud af Danmark i 1945, og Europa var kvæstet oven på to verdenskrige, at landbruget blev prioriteret og fik penge til at investere, fortæller Jens Aage Søndergaard. Han er museumsinspektør på Dansk landbrugsmuseum og har forsket i mekaniseringen af landbruget.
Det blev starten på en ny æra i dansk landbrug, hvor heste og manuelt arbejde blev skiftet ud med maskiner. Julie Mia Fogde & Pelle Lundberg Jørgensen
