Der kan ligefrem være tale om en fordobling

Forskning viser, at den rigtige emballage kan forlænge frugt & grønts holdbarhed betydeligt og i visse tilfælde meget betydeligt.
 
Forbrugerne tjekker sædvanligvis salaten, broccolien eller bananerne for friskhed, inden de køber. Men nye erfaringer fra et fireårigt forsknings- og udviklingsprojekt kan¤give de danske forbrugere endnu mere sikkerhed for friske produkter.

Aarhus Universitet har i samarbejde med Teknologisk Institut undersøgt, hvilken emballering og temperaturer, der kan få frugt og grønt til at holde sig i længere - endda i markant længere tid.

Resultaterne viser, at hvis der ikke er sammenhæng imellem pakning og typen af produkt, holder det væsentligt kortere.

Hvis man eksempelvis pakker babysalat i en pakke, der er alt for tæt, kollapser den simpelthen, fordi der er tale om levende produkter, der videreudvikler sig, også efter de er blevet pakket. Derfor har den brug for en vis mængde ilt.

Danskerne, ikke mindst forbrugere med hang til økologi, smider raskt væk frugt & grønt ud for flere milliarder kroner om året. Dette store madspild kan fx reduceres ved rigtig emballering. Dét viser i hvert fald en række stikprøver, som er foretaget sideløbende med forskningen.

I 2010 viste det sig, at 44 procent af de spiseklare produkter, kendt som convenience-produkter, i de danske supermarkeder blev kvalt, fordi de blev pakket i for tæt emballage. En ny stikprøve foretaget ved udgangen af 2012 viser imidlertid, at det tal i dag er faldet til kun 19 procent.

For de såkaldt ikke-spiseklare produkter, som først skal vaskes og klargøres, var tallet 20 procent i 2007 og ingen i 2012.

Aarhus Universitet har lavet forsøg med broccoli, hvor de kan påvise, at hvis man opbevarer produktet ved 20 grader, er det gult på tredjedagen, mens det ved 5 graders varme i stedet har en holdbarhed på 29 dage.

Den viden og teknologi har man kendt til i en årrække, men viden på området er nu blevet forfinet og videreudviklet.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?