Handelsfirmaet Laudrup Vin & Gastronomi

Handelsfirmaet Laudrup Vin & Gastronomi er gået fra et hobbyfirma til en vækstvirksomhed med en omsætning på over 50 mio. kr. Nye produkter, opkøb og en ny webshop skal løfte firmaet op til nye højder.
 
Mens det danske fodboldlandshold havde travlt med at vinde EM i Sverige, stiftede Danmarks største stjerne Michael Laudrup sammen med Per Buhl i 1992 handelsfirmaet Laudrup Vinimport, der i dag er bedre kendt som Laudrup Vin & Gastronomi.

Dengang var det et hobbyprojekt, men siden 2001 har adm. direktør Per Buhl satset 100 pct. på at få en profitabel vækstvirksomhed ud af hobbyen. Og det er i den grad lykkedes, viser firmaets regnskab for 2014/2015, der netop er blevet offentliggjort.

 

Jeg kan godt lide kombinationen af at vokse organisk suppleret af opkøb."
Per Buhl, medejer og adm. direktør, Laudrup Vin & Gastronomi
Resultatet efter skat vokser til 1,2 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. året før. Bruttofortjenesten lander på 9,9 mio. kr. mod 8,9 mio. kr. i 2013/2014. Og egenkapitalen stiger til 3,4 mio. kr. fra 2,6 mio. kr. ¤Men det er især omsætningsvæksten på 9 pct., der gør, at regnskabet betegnes som "særdeles tilfredsstillende".

 

"Vi er en vækstvirksomhed, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden formår at vokse. I dag omsætter vi for 50-60 mio. kr., og vi skal gerne vokse med 10-15 pct. om året mange år endnu," siger Per Buhl til FødevareWatch.

Ny netbutik på trapperne

Omkring halvdelen af omsætningen kommer fra salg af vin til restauranter og kæder som Mash, Madklubben og Kong Hans, cirka 30 pct. kommer fra salg til detailkæder som Føtex, Meny og Kiwi, 10 pct. kommer fra salg til erhvervskunder, der eksempelvis skal give lidt vin til medarbejderne i julegave, og de sidste 10 pct. kommer fra online salg via firmaets hjemmeside.

Den sidste del vil Per Buhl gerne have til at vokse til at udgøre 20 pct. af forretningen, og derfor lancerer Laudrup Vin & Gastronomi om 14 dage en ny internetbutik, hvor man kan købe vin og andre gastronomiske produkter.

"Det er helt klart et af de områder, hvor der er potentiale, og derfor har vi også investeret meget i den nye webshop. Jeg tror på, at det kan komme til at udgøre en dobbelt så stor del af vores samlede forretning, samtidig med at de andre områder i øvrigt fortsætter den vækst, der allerede er," siger Per Buhl.

På webbutikken vil der ud over vin blive solgt en lang række specialiteter fra især Spanien, og hele fødevareområdet er i det hele taget blevet en større del af firmaet, der startede som vinimportør. Og den udbredelse af forretningen ser Per Buhl gerne fortsætte.

"Vi har lavet otte opkøb af mindre virksomheder, som har importeret vin fra blandt andet New Zealand, Italien og Australien, for at blive stærkere på vine fra de markeder. På samme måde vil jeg slet ikke udelukke, at vi kan komme ind på andre produkter. Den kan være fødevarer, øl eller spiritus. Jeg kan godt lide kombinationen af at vokse organisk suppleret af opkøb," fortæller Per Buhl.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?