Medaljen har en bagside
 
Umiddelbart kan det virke som en god ting, at det bliver billigere at købe madvarer i supermarkedet, men man må ikke glemme den bagvedliggende årsag:
 
Massive prisfald på bl.a. svinekød og mælk, der gør rigtig ondt på de danske landmænd. Sådan siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby, som reaktionen på en lav inflation, der fra december 2013 til december
2014 kun var på 0,3 procent.

Årsagen til at forbrugerpriserne stiger så langsomt skal blandt andet findes i faldende fødevarepriser. Det samlede fødevareprisindeks faldt 0,7 pct. fra december sidste år til december 2013.

L&F-cheføkonomen frygter, at Danmark kan blive ramt af deflation, hvor ens penge får øget værdi, mens de blot ligger og samler støv. Det dæmper forbrugernes lyst til at bruge penge, og derved skades økonomien. Desværre har deflationsspøgelset vist sig i en række europæiske lande - dog heldigvis endnu ikke i Danmark, men der skal ikke meget til, før vi også bliver ramt, sigerThomas Søby.
 
Det er næsten to år siden, at den årlige inflation var over 1 pct. Fra 2013 til 2014 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks 0,6 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden 1953, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
 
De lave prisstigninger i hele Europa skyldes for en stor del massive fald i olieprisen. Men vi skal ikke slå frygten for deflation hen med, at oliepriserne er faldet.
 
Grundlæggende er den beskedne prisudvikling nemlig et tegn på, at det går for langsomt i Danmark og resten af Europa.
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?