Sammenholdets solidariske bestående er vanskeligt, når indbyrdes dårlig økonomi skal løses og eventuelt fordeles
For tiden ser det vanskeligt ud for EU - måske ser det endog ud til at være begyndelsen til enden i den nuværende form eller i det hele taget?
I snart mange (for mange) år har der i EU hersket en udbredt laden stå til med hensyn til at lade medlemslande overskride vedtagne økonomiske regler. Det begyndte allerede for årtier siden med store overskridelser hos medstifterne af unionen Tyskland og Frankrig! Siden er denne tendens eskaleret slag i slag uden reelle konsekvenser fra EUs side.
Denne løsagtige iver fra EU's side om stordrift har naturligvis, som gang på gang i årtier beskrevet i mange artikler i Meals, ført til, at medlemslandene i alt for stort omfang nærmest har udvist ligegyldighed med hensyn til at overholde EUs økonomiske regler.
EU ligger, som den har redt!
Mon ikke det alligevel var i overensstemmelse med virkeligheden, da Jytte Ritt Bjerregård (S) for en del år siden udtalte: at EU- parlamentet ikke var et rigtigt parlament.
I dag befinder en række medlemslande sig i en meget vanskelig - måske nærmest håbløs økonomisk situation, men EU har hidtil solidarisk været parat med uanede (matador?) penge?
Er EU egentlig klar over, hvad den har med at gøre? Eller befinder den sig drømmmende i en lotto verden?
Vil man have ro i sindet om unioner, frarådes det at læse i historiebøgerne.
