...udlært personale vil mere og mere høre fortiden til i de danske butikker

Unge fritidsjobbere har i adskillige år fortrængt uddannede butiksansatte. Jobopslag fra danske supermarkeder levner ingen tvivl om jo yngre, jo bedre. En gennemgang af jobopslag viser, at ud af 225 opslag var kun 49 fuldtidsjob og hele 179 job på deltid og over halvdelen henvendte sig til unge under 18 år.

Åbningstiderne er som bekendt kraftigt udvidet siden 1990'erne, og det har åbenbart medført, at¤sammensætningen af medarbejdere er ændret. Mange angiver, at de¤ikke er interesseret i at have det som fuldtidsjob på grund af de skæve arbejdstider. Derfor er det typisk blevet et deltidsarbejde.

En optælling viser, at der fra¤2003 til 2012 er der blevet 13.207 færre job på fuld tid i danske dagligvarebutikker, mens der er kommet 34.725 flere job på deltid.

Det er butiksmedarbejdernes fagforening HK Handel, som har lavet optællingen af aktuelle jobopslag fra Dansk Supermarked og COOP. Her vækker det naturligvis undren, at butikkerne efterspørger ufaglærte på deltid, når der alene i 2012 blev uddannet over 3.000 salgsassistenter?

I det hele taget må man undres over, at arbejdsgiverne gør så meget ud af at stille krav til at sikre kvaliteten på uddannelserne, når man samtidig kan konstatere, at det kun er en fjerdedel af jobopslagene, som retter sig mod uddannet personale.

Informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra COOP lægger endda ikke skjul på, "at lønforskellen mellem uddannede ansatte og ufaglærte deltidsjobbere spiller en stor rolle. Lønomkostningerne er uhyre vigtige, for vi sælger jo ikke flere varer, bare fordi vi holder åbent flere timer. Vi er nødt til at styre lønomkostningerne. Og derfor kan man også se, at der er flere under 18 år, som arbejder i dagligvarebranchen i dag".

I branchen risikerer arbejdsgiverne at skubbe unge helt væk fra uddannelsen. Hvorfor skulle man bruge fire år på en uddannelse, hvis man i bedste fald har udsigt til et deltidsjob!

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?