Kilde: Landdistrikternes nyhedsmail
Pengene brugt til vækstfora, bedre erhvervsservice og udvikling af yderområderne.
Det er ikke penge, men holdningen i byrådssalene, der skaber et godt erhvervsklima, mener Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. De danske kommuner har øjnene rettet på erhvervslivet, og de fordele et godt erhvervsklima fører med sig.
Således har kommunerne siden 2007 næsten fordoblet deres budget til initiativer, der skal gøre det lettere at drive virksomhed og skabe vækst og arbejdspladser. Det viser en gennemgang af de kommunale regnskaber, som KL's Momentum har lavet.
Hvor kommunerne i 2007 brugte 556 mio. kroner på erhvervsinitiativer, er tallet i 2014 steget til knap en mia. kroner. Pengene går blandt andet til vækstfora, erhvervsservice og udvikling af landdistrikterne.
Mange kommuner har i byrådssalene truffet en aktiv beslutning om, at man vil være mere erhvervsvenlig og det er vigtigere end penge, mener erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
"Når man først fordeler pengene ud på knap 100 kommuner, så er beløbet ikke voldsomt stort. Det, der gør forskellen er, at flere kommuner har fået en grundlæggende forståelse for, at man skal give erhvervslivet gode vilkår. I den forstand er beløbet af mindre interesse. Man kan ikke købe erhvervsvenlighed - det er et holdningsmæssigt spørgsmål", siger han.
I slutningen af juli viste en analyse fra Dansk Byggeri, at det samlet set er blevet billigere og nemmere, at drive virksomhed i landets kommuner. Det kan komme kommunerne til gode, forklarer Torben Liborius.
"Mit bud er, at de mest erhvervsvenlige kommuner får en placering langt fremme på listen, når virksomheder skal bygge ud eller etablere sig. Kommunerne og erhvervslivet har en fælles interesse i at virksomhederne har det godt og kan vokse, for det skaber en rigere kommune", siger han.
