9% og 25% ESBL-bakterier i henholdsvis dansk og udenlandsk kyllingekød bør forbrugerne nemlig tage i betragtning

ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. Bakterierne er resistente overfor antibiotika af typen cefalosporiner, der ofte bruges til at behandle livstruende infektioner hos mennesker, oplyser DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Ifølge den årlige Danmark-rapport, der viser forekomsten af resistente bakterier i mennesker, kød og dyr, er ESBL-bakterier fundet i 9% af prøverne fra dansk kyllingekød og i 25% af prøverne af importeret kyllingekød i 2014.

Det er fald i forekomsten af ESBL i både det dansk producerede og importerede kyllingekød i forhold til tidligere år 2011 og 2012, men ingenlunde fortsat godt nok!

Danske fjerkræproducenter har ikke brugt cefalosporiner til behandling i kyllingeproduktionen i mere end 10 år, skriver Food Drink i deres ugebrev. Så når resistente ESBL-bakterier alligevel findes i danske kyllinger, skyldes det, at de enten overlever i produktionssystemet eller er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBL-bakterier kan nemlig nedarves fra generation til generation, forklarer seniorforsker Lars Bogø Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Det nuværende fald i forekomsten af ESBL-bakterier i både danskproduceret og udenlandsk kyllingekød i 2014 kan blandt andet skyldes, at fjerkræbranchen i udlandet for tre år siden frivilligt holdt op med at bruge cephalosporiner i toppen af avlspyramiden. Det ser ud til at have haft en positiv effekt på de avlsdyr, danske producenter importerer, siger Lars Bogø Jensen.

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?