Stjerne-restauranter kan lukrere på gæster, som ikke ser så nøje på priserne

De danske Michelin udnævnte restauranter, som der jo bliver flere og flere af, kan, ifølge en analyse fra HORESTA i sidste uge, vise, at det betaler sig at lave mad til gæster, som ikke er så nøjeregnende med spisekortets priser.

Derfor har det de senere år været muligt for denne type restauranter at forbedre deres driftsresultat.

Råvarepriserne er de seneste år næsten ikke steget, og det er personaleudgifter typisk heller ikke, og alligevel er kuvertpriserne på de nævnte stjernerestauranter steget (jævnligt).

Det er naturligvis en måde at få pengene til at passe.

I den forbindelse kommer Michelins stjernedrys ind i billedet. Det skaber gæster og ikke mindst gæster, som ikke vejer & vurderer i forhold til prisen.

"Tidligere blev mange af restauranterne drevet af super dygtige kokke, som til gengæld havde mindre sans for også at kunne skabe en positiv bundlinje. I dag har mange af de bedste restauranter herhjemme stærke pengemænd i ejerkredsen, siger HORESTAS direktør Katia K. Østergård".

Denne form for finansiering forventes naturligvis at give udbytte!

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?