Ingen kokkeuddannelse siges ofte at være en god forudsætning for økonimisk at drive en spiserestaurant
 
De to brødre Price har nu gennem flere år gjort sig kendte i TV-programmer med at lave mad. Kendetegnende for deres programmer på tv har tydeligt vist, at det ikke er den store madkunst, de besidder; men i stedet med bravour er de begge i stand til at transformere god snak & hygge.

Nu øger brødrene deres restaurantvirke ved i Tivoli at åbne restaurant Prices Diner.

Restauranten er en klassisk amerikansk diner, der skal imødekomme familievenlig mad, der ikke kræver meget tid eller den store pengepung.

En diner er en mellemting mellem en restaurant og et fastfood-sted; men når Brdr. Price står bag, så kan man være sikker på, at størstedelen af maden er hjemmelavet og fremstillet af de bedste råvarer.

Dét er netop det, der er en garanti for en stor og helt anderledes smagsoplevelse i forhold til, hvad man kan opleve fra andre danske fastfood steder.

Brdr. Price´s diner er amerikansk fastfood fx med store sprøde og lækre fritter og Coney Island Chili Dog, hvor den tykke pølse er fremstillet specielt til Price´s efter deres egen opskrift. Altså langt fra de kedelige standard industri-hotdogs, som kendetegner gadens pølsevogne.

I dineren serveres i det hele taget retter fra det amerikanske fastfood køkken med hovedvægt på hjemmelavede burgere, hotdogs i flere variationer, grillede sandwiches med pulled pork, fried chicken, pommes frites.

Price´s står naturligvis for det generelle koncept¤i deres  restauranter herunder udvikling af spisekortene og samarbejdet med de forskellige køkkenchefer. Det daglige arbejde i restauranten varetages af dygtigt og professionelt personale.

For som de siger: Ingen af brødrene har en egentlig kokkeuddannelse. James Price er uddannet komponist og kapelmester fx i Cirkusrevyen, og Adam Price arbejder som forfatter af TV-dramatik og revy-tekster.

Men ikke desto mindre er brødrene kendte over alt i Danmark for deres humor, og dét vil sikkert præge stemningen i deres nye restaurant.
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?