Fødevarebutikker bør altid vejlede korrekt

Burhøns klarer sig bedre end fritgående i store flokke. Derfor er færre buræg ikke ubetinget godt, siger den tidligere formand for Dyreetisk Råd og professor i bioetik Peter Sandøe i en kommentar til, at Rema 1000 nu også vil fjerne buræg fra sine butikker.

Men det er misforstået dyrevelfærd. For burhøner har det meget bedre end fritgående høner, mener Peter Sandøe ifølge DR Sjælland. Han er dermed mildt sagt uenig med Dyrenes Beskyttelse, der længe har anbefalet forbrugerne at gå uden om buræg.

Når man ser på, hvordan det går med hønerne i det alternative system, så er der nogle alvorlige problemer. De bliver fjerpillet og hakker hinanden, så mange faktisk dør, før de bliver slagtet, forklarer Peter Sandøe, og henviser til tal, der viser, at 10 procent af hønerne i det alternative system dør, før de skal slagtes, mens kun 3,5 procent af burhønerne dør og hos økologiske høner dør 6 procent.

Peter Sandøe slår samtdig fast, at de bure, vi har i dag, er ikke de samme som i gamle dage.¤I dag har hønsene adgang til redekasse, siddepind og skrabeareal. De fungerer i en naturlig flok som hønernes stammoder, bankiva-hønen, gør i junglen.

På længere sigt er professoren enig i, at høner ikke skal være i bure.

MEN inden man afskaffer burhøner helt, bør der investeres i at finde de rigtige løsninger, så dødeligheden for de frie høner kommer lige så langt ned som burhønerne, siger han til DR Sjælland.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?